tirsdag den 27. april 2010

Ribstrik og hveder

Jeg strikker som Lene og Gitte også rib - 2 ret og 2 vrang. Men her drejer det sig om et svøb til en lille ny, som kommer til verden inden længe. Jeg strikker på lille Prins Henriks svøb, som kan købes her. En kollega har spurgt om jeg ville lave det, og det varer ikke længe før det er færdigt. I al sin enkelthed et stort kvadrat med en trekant i hjørnet til hue. Her kan man rigtig meditere for der er langt til 72 cm , når man har ca. 200 masker på pinden. En tur til Hannover i sidste uge gav dog godt. Nu glæder jeg mig til at få det færdigt, så jeg kan komme lidt videre med andre og knapt så trivielle stykker strik.


Som deltager i strikkekurset med Christel Seyfarth og Annette Danielsen for et par uger siden, må jeg jo også have den nye inspiration omsat og øvet ;-). Tak for en dejlig dag til Lene og Tine. Bare rolig - de var ikke sure, men koncentrerede sig 100%!



De sidste par uger har været ret travle, så nu ser jeg frem til Bededagsferien, og i dag har jeg bagt hveder og lavet dejlig lemon curd, som vi skal smage på torsdag. Vi er godt nok inviteret i byen til varme hveder, men jeg har ikke noget imod at tyvstarte lidt med hvederne, for jeg elsker dem.

8 kommentarer:

Gitte sagde ...

Ja - de ser godt nok koncentrerede ud ;-)

Har du en god opskrift på hveder?

nynne sagde ...

Kan kun beundre disiplinen i ret-vrang strikker ligger for dagen. Jeg går så død i det - og bliver aldrig færdig.
Dine hveder ser ualmindelig gode ud. God bededags ferie

Strikkeheksen sagde ...

Ja, hold da op, hvilken fordybelse ;-) Spændt på at se dit svøb.

Hveder er SÅ lækre - jeg må også i gang :-)

Helle : sagde ...

Hold da op det ser ud til at de ligefrem holder mund og strikker ;-)) hvordan kan det mon være.

Skønne hveder du har bagt.

Ses jo snart !

Tine sagde ...

Ja, tænk at vi kan sidde så stille og være så koncentrerede :-)

Uhm, hvor ser dine hvede lækre ud!

Fru Kahr sagde ...

Uha, det ser ud til at være en alvorlig sag:-)
Hvederne ser dejlig ud. Jeg har lige taget mine ud af ovnen - jeg glæder mig også til at indtage dem i aften.

Lin sagde ...

Hold da op de ser da godt nok koncentrerede ud hihi. Hvad strikker de???????
Hveder miam, dem har jeg ikke smagt i aartier. De har lagt en opskrift ind paa "hendes verden" som jeg vil proeve. Spaendt paa at se prinsens svoeb.

Berit sagde ...

Lin: Det er netop opskriften fra Hendes Verden jeg brugte og de blev gode! Prøv også Lemon Curd dertil.