Trendy på norsk

Forleden startede jeg på efterårets store norske strikkedille "Skappel-genseren" i den tro, at det skulle blive en rigtig blød vintervams til mig selv. MEN som strikketøjet skred frem føltes det forkert, men heldigvis faldt den i smag og hun mangler i den grad varmt vintertøj, så den kommer nok til at hænge på hende her i vinter:

Fakta:
Model: Skappel-genseren
Garn: Primula købt hos BC garn for læææænge siden og noget ubestemmelig mohar/uld-garn. Begge dele fra lageret! Farve: Chokoladebrun.
Forbrug: Næsten 5 nøgler Primula og 2-3 nøgler af den tynde mohair.
Pinde: KnitPro i træ, 7 mm
Hot or not: Endte med at blive hot for teenageren. Moderen må finde en anden model.

Godt nok et hurtigt projekt, der ikke kræver de store hjernevindinger!

Nogle småprojekter er det også blevet til, bla. pulsvarmere med ugler, og to par arbejdssokker til husbond.

 

Pulsvarmere strikket i Drops Karisma.

Opskriften er fra et engelsk strikkemagasin,

som pt. er udlånt.

 

Min sædvanlige basisopskrift på herresokker.

1 par strikket i gråmeleret Basic fra Hjertegarn..

1 par strikket i sort strømpegarn (Brugsens, tror jeg)

 

Måske jeg skulle slå op til et nyt projekt til mig? På pindene er der kun en cardigan til teenageren.

God søndag aften!

Strik til mig selv - #2

I dybet af strikkekurven lå en UFO, nemlig Raya fra Mere Feminin Strik af Lene Holme-Samsøe.

Den begyndte jeg på sidste efterår/vinter og på et tidspunkt gik jeg i stå. Til min fryd, så jeg tidligt på dette efterår at farven (karrygul) stadig er fremme i modebilledet, og så fandt jeg gnisten igen.

Tada...! Strikbluse nr. 2 til mig selv er færdig!

 

Fladt, så hætten kan ses.

 

Foran spejlet med mig som fyld og et kækt plaster på tommelfingeren, fordi jeg skar mig på en ny og skarp kniv her til aften...

 

 

I brug fik trøjen en lille fin knap med bling foran, så de to forstykker ikke falder for langt ud til siden.

 

Fakta:

Model: RAYA fra Mere Feminin Strik af Lene Holme-Samsøe, Str. L

Garn: Rustic fra Hjertegarn i en flot karrygul farve. Garnet er superelastisk og meget blødt.

Pinde: Knitpicks nr. 3½ og 4 mm

Forbrug: 349 gram

Ændringer: Ingen. Har fulgt opskriften hele vejen.

Hot or not: Den er superskøn og passer perfekt til mine nye bukser.

 

Var egentlig også igang med Lyse Nætter (AD), men da jeg nåede helt op til ærmegabene, så den uformelig ud og jeg kunne ikke få vendestrikken til at blive pæn, så den er trevlet op til fordel for nr. 29 i det nye hæfte fra Isagers tidligere medarbejdere.

 

(Og så er der sneget sig et par småprojekter ind "in between" til nogle andre end mig - schyyy, sig det ikke til nogen - mere herom senere).

 

Strik til mig - #1

Se så! Jeg kan nemlig godt strikke noget til mig selv!

Det første projekt i det lækre garn fra Peru er færdigt:

Ribstrikket cardigan med krydsede masker nr. 2. Som nogle måske husker strikkede jeg denne cardigan til min søster i forsommeren og var dødmisundelig på resultatet. Nu har jeg fået min egen, og den er blevet så blød og lækker, at I knapt kan forestille jer det. Garnet var blødt før vask og endnu blødere efter. Mmmmm!

Fakta:
Model: Ribstrikket cardigan med krydsede masker fra Bohemestrik af Charlotte Tøndering, str. L
Garn: Indiecita DK, 50 g/100m, hjembragt fra Peru af en veninde, i en lys grå farve (nr. 401).
Pinde: KnitPro 4 mm i metal.
Forbrug: 448 gram ud af de 500 gram jeg havde i den farve.
Ændringer: Manchetten er strikket 2 cm kortere på ærmerne og halskanten er strikket på pind 3½ i stedet for 4 mm. Ellers lige efter opskriften.
Hot or not: Det bliver en af vinterens yndlingscardigans, og skønt er det at tænke på, at jeg har garn til endnu to bluser i hhv. rød og råhvid....  :-)


Jeg har også strikket en sok til mig selv :-):

For et stykke tid siden fik jeg af en anden veninde en hel pose strømpegarn foræret. Jeg bestemte mig for at prøve en sok med mønster, da jeg oftest strikker kedelige rib-sokker. Men jeg fandt i et tillæg til Hendes Verden (nr. 36/2011) et mønster på sokker med små, fine snoninger på siden. Ikke meget mønster, men fint til at begynde med for mig :-).

Nu er sok nr. 2 på pindene, men jeg kunne altså ikke vente med at vise den første frem.

Med posten i går kom lidt strikkegadgets og endelig har min telefon fået et cover, fint ikk'?

Vender snarest tilbage med mere strik til mig ;-)

Strømpegarn

Strømpegarn er vist overskriften for mine sidste projekter. Og sædvanen tro har jeg foræret det hele væk!

To par strømper i strømpegarn fra lager..... Strikket efter en hel almindelig standardopskrift i hhv. str. 39 og 40. De er foræret til to veninder.

 

 

 

 

 

En vest i vendestrik, som heller ikke var til mig, men til en kvinde, som har haft stor betydning for os.
Fakta:
Opskrift: Drops nr. 134-4 str. XL
Garn: Fabel strømpegarn fra Drops i hvide, grå og sorte nuancer samt en rest sort til den hæklede kant
Pinde: KnitPro metalrundpinde str. 3 mm
Ændringer: Ingen
Hot or not: Modtageren blev meget glad for den og den sad rigtig godt, så den er hot.

Ja, ja, jeg ER i gang med noget til mig selv ;-)

Skoleponcho og sommerstrik

Vores store niece skulle i denne uge starte i skole, og en poncho var bestilt i yndlingsfarverne, lyserød og turkis. Jeg fandt en opskrift på Drops' hjemmeside og var heldig at garnet "Paris" var på sommerudsalg til bare 14,- kr. nøglet. Ponchoen faldt heldigvis i god jord:-)

Fakta:
Opskrift: Nr. 89-6 fra Drops (www.garnstudio.com)
Garn: Paris i farverne hvid, turkis, lyseblå, lyserød, rosa og mørk rosa.
Forbrug: Tja, ca. 1 nøgle af hver farve. Holdt ikke helt øje og har garn i overskud.
Nål: Nr. 5 af den gammeldags tye med rundt skaft. Av, det bliver man træt i tommelen af....
Hot or not: Har fået en sød takke-sms fra moderen, så den er vist fjong.
Ændringer: Hæklet helt efter opskriften. Dog undlod jeg blomsten og hæklede en lang snor af dobbelt garn, som blev bundet lidt på sned i stedet.

Efter en periode med meget strik til andre, har jeg besluttet at få strikket noget mere til mig selv det næste stykke tid. Jeg blev vist lidt stresset af alt det jeg have lovet folk, så nu gælder det mig selv (bortset fra en lille vest i vendestrik, som jeg dog snart har færdig).

Da der var udsigt til en varm weekend, valgte jeg et strikketøj til den årlige familieweekend, som ikke var for tungt og varmt at sidde med; for et stykke tid siden vandt jeg 4 nøgler Lima-garn i en give-away hos Susanne (Strikkefryd). Strikkefasthed og løbelængde så ud til at passe med Isagers Bomulin, så jeg begyndte på "Sommerbluse i Hulmønster" fra Bohemestrik. I løbet af weekenden fik jeg strikket op til ærmegabet på forstykket, for så at opdage, at jeg have startet forkert på hulmønsteret og glemt udtagningerne i siden!

Sådan går det, når ryggen er færdig og man på forstykket strikker løs, når der står "strik som på ryggen" i den tro, man kan huske det hele. Øv! på bilturen hjem blev der derfor trevlet op, og jeg må strikke om igen. Men det bliver en rigtig fin bluse, som jeg kan bruge, når solen har brunet huden lidt om sommeren.

Nu tilbage til strikketøjet...

To færdige trøjer til mor og søn

Som omtalt før ferien, skulle jeg jo lave en cardigan til min søster i fødselsdagsgave. Den blev speedstrikket (jeg går åbenbart godt i spænd med rib-strik) og på turen til England fik jeg strikket 1½ ærme, så kun monteringen manglede, da vi kom hjem. Jeg har fulgt opskriften med undtagelse af det første stykke på ærmerne, som blev forkortet med 2 cm. Resultatet sad PERFEKT på min søster, da jeg afleverede den på hendes fødselsdag.

Trøjen blev monteret med brune kokos-knapper og det så flot ud!

Fakta:
Opskrift: Ribstrikket cardigan med krydsede masker (Bohemestrik af Charlotte Tøndering), str. M
Garn: 1 tråd petrol-farvet Blackhill Højlandsgarn fra Garnudsalg.dk og 1 tråd sort Lace fra Drops.
Forbrug: Knap 200 gram Højlandsgarn og 120 gram Lace
Pinde: KnitPicks rundpinde nr. 4
Ændringer: Ærmets "manchet" blev forkortet med 2 cm, så den ikke gik så langt ned over hånden.
Hot or not: Hot! Den sad virkeligt flot på min søster, så jeg vil gerne have en selv.


Min yngste nevø (søsters midterbarn) skal starte i skole og jeg havde lovet ham en skoletrøje. Det blev til Zebra fra Filcolana. Den har været undervejs meget længe og der er strikket og trevlet op flere gange undervejs. Den opskrift kunne jeg åbenbart ikke forstå. Men der er kommet en sej hættetrøje ud af det og så må evt. små skønhedsfejl være som de er.

Fakta:
Opskrift: Zebra fra Filcolana, str. 6-8 år
Garn: Arwetta i koksgrå og lys grå-meleret.
Forbrug: Næsten 3 ngl. lys grå-meleret og lige over 4 nøgler koksgrå. I alt 315 gram.
Pinde: Drops rundpind nr. 2½ og KnitPicks nr. 3
Ændringer: Ja, eftersom jeg flere gange fik lavet nogle sjove fortolkninger af opskriften, er der improviseret undervejs, især med ærmerne, som jeg slet ikke kunne få til at passe mht. maskeantal, men en trøje blev det.
Hot or not: Er nervøs for, om den er for stor, men så må barnet jo bare vokse sig til den. Og den er virkelig blød og lækker, så jeg håber den falder i hans smag.

Nu er der fokus på en hæklet poncho til ældste niece, som også skal starte i skole på mandag og på en vest, som jeg har i bestilling. Herefter må det blive til strik til mig selv i en periode..., tror jeg ;-)

Cornwall - Knit-Frocks & Guernseys - Del III

Byen Polperro har et lille bymuseum, som beskriver byens lange historie som havneby med fiskeri og smugleri. Endnu er der et par fiskekuttere i byen ud over hobby-bådene, som nogle gange om ugen lander fisk, som primært anvendes i byens restauranter og pubber.

Smuglerne har i århundreder brugt den klippefyldte Sydengelske kyst til at smugle forbudte varer og stoffer ind i England. Kysten er fyldt med naturlige havne, klippefremspring og grotter, som er det perfekte skjul for smuglerne. På museet så vi alle mulige og umulige forsøg på at gemme varer i sko, bøger, stokke og den kendte med småpakker, der sluges og forhåbentlige kommer hele ud igen....

Og så kommer vi til det væsentlige for denne blog:
Museet viste også lidt om den gamle strikketradition med strikkede sweatre til søens folk. Kvinder og piger lærte fra en ung alder at strikke. De yngste strikkede kanterne i rib eller glatstrikning, de lidt ældre bullen i glatstrik og så overtog de erfarne, ældre kvinder strikning af mønsterdelen, hvor strukturmønstre og snoninger gjorde hver enkelt sweater helt speciel. Hver familie eller by havde traditioner for deres helt egne mønstre.

To strikke-piger med de lange metalpinde

Historien var næsten helt gået tabt, men så tog den engelske strikker Mary Wright "garnet" op og kontaktede ældre mennesker i fiskerbyerne rundt i Syd-England. Ved hjælp af deres hukommelse og enkelte fund af gamle sweatere på lofter mm., fik hun rekonstrueret mønstre og designs. Mønstrene blev nemlig videregivet fra mund til mund fra gamle til unge og var således ikke nedskrevet på papir. Det resulterede i en lille, men meget interessant bog, som jeg købte på museet. Den kan i øvrigt købes lige her!

Garnet er et noget kradst 5-trådet uldgarn, spundet på en særlig måde, og med en meget tæt strikkefasthed (28 m på 10 cm på pind 3) opnår man en næsten vind og vandtæt sweater, som mændene kunne have på ude på havet. Garnet var primært marineblåt, men nu om dage kan man få garnet i råhvidt, rødt, mellemblåt og marineblåt.

Smuk udsigt over den indre havn

Drengene fik også sweatere, men de blev strikket rigeligt store, så bullen næsten nåede knæene, og ærmerne kunne let forlænges nogle pinde, idet maskerne samles op i ærmegabet og ærmet strikkes oppefra. Slidte kanter og albuer kunne således også forholdsvist let repareres.

Knit-Frocks/Guernseys var ganske vist arbejdstøjet, men blev også brugt som den fine sweater, når familien skulle foreviges eller der var fest i byen. Mon ikke det gav lidt status at have en smukt strikket sweater på; så havde man en kone eller datter, som var dygtig udi husfliden... ;-)

I byen Polperro var der ved folketællingen i 1851 registreret 28 strikkere, hvilket betød, at disse kvinder levede af at strikke knit-frocks/guernseys. Dette var en måde at forsørge sig selv og familien, når mændene var på havet i lang tid. I begyndelsen af 1900-tallet fik en kvinde fra 2 shillings 6 dimes til 3 shillings 6 dimes (12½ til 17½ pence) for en perfekt strikket sweater afhængig af mønstrenes sværhedsgrad, og hvis der var blot én fejl i arbejdet, faldt prisen til blot 2 shillings (10 pence). Der findes billeder af navngivne kvinder fra byen Polperro, som stående på byens høje klipper, stod og strikkede, imens de ventede på at mændene skulle komme hjem fra havet. Når mændene kom hjem, blev der ligeledes strikket, når fiskene blev landet og pakket på havnene. Så samledes byens folk på havnen til sladder og samvær.

billede lånt fra internettet

For at arbejdet ikke skulle være for tungt at holde, blev det fastgjort til forklædet med en såkaldt "fisk" af træ og garnet blev fæstnet på en stolpe eller et hegn. Kvinderne brugte meget lange metalpinde på ca. 40 cm og strikkede rundt, som når man strikker strømper. Rundpindene var jo ikke opfundet dengang :-). Sweateren er designet således, at man strikker så meget som muligt rundt og der kun er ganske lidt montering til slut; Bullen strikkes nedefra og der tages ud til en kile under ærmerne. Når bullen er færdigstrikket, samles der masker op i ærmegabet, og maskerne på kilen sættes på pinden. Der tages ind i kilen igen, og ærmet strikkes oppefra og ned. Designet var stort set standard, men blev varieret med ribkant, glatstrikket kant med ombuk mm., og så de berømte mønstre øverst på bullen, som ofte blev gentaget øverst på ærmet. Men der var og er jo i virkeligheden frit slag, så sweateren bliver helt dit eget design.

Polpero's stejle gader og smalle gader!

Jeg blev inspireret og håber at have gengivet historien nogenlunde korrekt til inspiration for jer!

Cornwall & Knit-Frocks/Guernseys - del II

På turen til Cornwall købte jeg som sagt garn mm.

Målet for turen var byens lille garnbutik og byen museum, hvor jeg havde læst, at man kunne få en lille bog af Mary Wright om de lokale Knit-Frocks (også kaldet Guernseys/Ganseys).

Desuden købte jeg et par strikkemagasiner, som også kan fåes i DK, men noget billigere var de i England.

Det hvide garn er suuuperlækkert, økologisk uld og alpaca. 400 gram købte jeg og til en billig pris, da garnet udgår.

Det røde garn er det klassiske garn til Knit-Frocks. Et noget krads garn, som gør blusen vind- og vandtæt med et meget tæt strikkefasthed.

Traditionelt strikkes de berømte Knit-Frocks som sweaters og i marineblåt garn, men jeg planlægger at lave en udgave til mig selv som cardigan, fordi det måske er mere praktisk. Garnet kradser noget, men en cardigan har man jo for det meste over noget. Og jeg kunne ikke lade være med at købe dette originale garn i yndlingsfarven, fordi historien bag fiskermændenes sweatere er så spændende. Mere om det i næste indlæg!

Cornwall & Knit-Frocks/Guernseys del I

Efter et par dage med opsamling af diverse gøremål efter ferien, er jeg nu endelig klar til at give den første beretning fra Cornwall. Et smukt og spændende sted, og så ovenikøbet med store strikketraditioner.

Vi tog flyet til Stansted Airport og straks efter landing fik vi hold på "kareten" (8-seater Mercedes Vito), som skulle bringe os og vores gode venner til Plymouth, hvor en middag på en restaurant på The Barbican og en enkelt overnatning på Sydney Guest House ventede. Vi kunne straks se, at Plymouth skulle besøges igen senere på ugen, men næste morgen gik turen videre til vores feriehus "Fiddler's Green" i Polperro.

Polperro er en idyllisk og smuk, lillebitte fiskerby i Cornwall, hvor vi hurtigt fandt ud af, at bilen skulle parkeres udenfor byen, for gaderne er både smalle og stejle.

Hvor stejl og smal "vores" gade var fandt vi hurtigt ud af, for vi fik bilen kørt ned til huset ad en meget stejl gade og fandt ud af, at den ikke kunne være i carporten. Vi læssede af og mændene tog mod til sig og fik bilen videre gennem den ensrettede gade, hvor de til slut måtte slå sidespejlene ind og tilbage var der kun plads til lakken!

Efterfølgende parkerede vi på toppen af bakken og gik ca. 1 km op til bilen, hver gang vi skulle bruge den. Hvad der var af udfordringer mht. bilkørsel, blev derimod hurtigt opvejet af den fantastiske udsigt, der mødte os, da vi trådte ind i vores rummelige og skønne feriebolig; fri udsigt over byens naturlige havn, fisker- og fritidsbåde, slusen, klipper og grotter og det meste af den lille by, hvor der hele tiden var liv og hvor tidevandet hele tiden sørgede for at udsigten ændrende sig. Nogle gange kom en lille hyggelig badestrand til syne, hvor et par grotter bagved gav eventyrlyst til børnene, og bådene i havnen stod på havbunden. Nogle gange steg vandet helt op til kanten af de små fiskerhuse nederst i havneområdet.

Byen var fyldt med hyggelige restauranter, butikker med specialvarer og....den lillebitte garnbutik, som også handlede med krystaller og puslespil. "Alternative Polperro" fik besøg af mig nogle gange og indehaverne var hjælpsomme og flinke! Der blev indkøbt små strikkegadgets og lidt garn; 400 gram Ethical Twist, som er 70% økologisk uld og 30% alpaca samt 800 gram af den traditionelle Guernsy 5-ply, som skal blive til en version af områdets meget traditionelle fiskertrøje. Jeg har beskrevet trøjerne en smule her, men kan love, at jeg vil berette mere detaljeret senere, for jeg blev bidt efter et besøg på byens museum og køb af en lille bog om Cornish Guernseys & Knit-Frocks. Det fortjener dog sit eget indlæg, så jeg holder spændingen lidt endnu....

Man kan lære om strik i Cornwall

Netop hjemvendte fra Cornwall, Sydengland, kan jeg love fine billeder og strikkehistorie i de næste par indlæg. Følg med her på kanalen i de næste dage...

Ribstrikket cardigan med krydsede masker

Midt i alle de andre projekter, kom jeg pludselig i tanker om, at min søsters fødselsdag nærmer sig med hastige skridt. For et stykke tid siden lovede jeg at strikke en ny bluse til hende, og hun studerede bøger, hæfter og garn et par gange. Valget faldt på den flotte ribstrikkede cardigan med krydsede masker fra Charlotte Tønderings "Bohemestrik". Garnet er 1 råd petrol Højlandsgarn fra Hr. Weller og 1 tråd Drops Lace i sort. Det giver et mørkt, dramatisk udtryk, som jeg rigtig godt kan lide. Garnkombinationen er super - let og luftig.

Den får fuldt gas inden vores ferie, for når vi kommer hjem er der kun 10 dage til at strikke færdig i, så jeg vil prøve at nå så langt som muligt. Og det lader til at rib ligger godt i mine hænder, for jeg har fået strikket bullen næsten indtil ærmegabene siden i lørdags, nu skal den have de sidste cm i aften, så jeg kan få arbejdet delt.

I virkeligheden er farven nok lidt mørkere.

De krydsede masker i let strakt udgave, så de bedre ses :-)

God mandag aften!

Direkte fra Peru

Emil har en god ven, som pt. bor med sin familie i Peru. De er nu hjemme i DK for en stund, og så kan jeg jo kun glæde mig over at have min egen private garnimportør direkte fra fra alpacaens hjemland:

30 nøgler baby-alpaca i farverne grå, råhvid og rød
5 nøgler "almindelig" alpaca i råhvid
5 nøgler "almindelig" alpaca i sort

Jamen altså! Der er jo basis for de skønneste ting, når garnlageret bliver suppleret med sådan nogle luksusgarner. Intet mindre en fantastisk! Jeg har sagt tusind tak, kan I tro!

Jeg var på besøg til kaffe idag, og ud over garnet, kunne de fremvise trøjer, huer, vanter, sjaler og tæpper i det lækreste alpaca. Lækkerhedsværdien var høj!

Emil har også fået uld i form af en langhåret lama med den blødeste pels OG peru-hue. Jeg har fået strenge instrukser om at holde fingrene fra den ;-) (sæt nu jeg gav mig til at spinde den bløde uld til garn, så kræet blev skaldet!).

I skal heller ikke snydes for et billede af Sisyfos-toppen, som trods alt blev fin. Nu mangler jeg bare et par træsko-sandaler, så kan jeg blive helt retro-chick :-)

Beklager de mørke billeder, men jeg kunne altså ikke vente til dagslyset i morgen...

I morgen tager jeg på udflugt sammen med et par andre damer - målet er Silkeborg, som alle I andre.... Vi ses derovre!

Sisyfos - kender I ham?

Sisyfos er i græsk mytologi en helt og konge af Korinth, søn af Aiolos og Enarete. Han var dømt til i evig tid at rulle en sten op ad en bjergside. Hver gang han næsten er ved toppen, ruller stenen fra ham og ender ved bjergets fod. Han må så begynde forfra igen: et sisyfosarbejde.

I Pinsens varme gik jeg i garnlageret for at finde bomuldsgarn, og fandt nogle bløde nøgler Katia Jamaica, som jeg for længe siden fik i gave af Anita fra Strikkesøstrene. Der fulgte en opskrift med i gaven på en top med fint hulmønster. Garnets farver changerer i retro-farverne nougat, karamel og råhvid.

Og hvor har jeg kæmpet med den; Jeg har ikke tal på det antal gange jeg har trevlet op og strikket MANGE pinde om igen. Øv!

Nu nærmer det sig slutningen og så irriterer det mig grusomt, at man ikke laver en opskrift med lige fordeling af hulmønsteret på hver side af V-udskæringen. Endnu en optrevling og så lidt fiflen med antal indtagninger for at mønsteret tager sig nogenlunde ens ud på begge sider af halsudskæringen må der til.

Noget der derimod lykkedes idag, var et Yvonne-kostume til Emil. Han var inviteret til Kendis-party hos nabopigen, så mor måtte til symaskinen. Jeg fik syet kostumet på bare 3 timer, da jeg først måtte til Århus for at købe stof, margueritter (de skal jo til) og hvide ballerinasko til knægten. En rødhåret paryk, kunne jeg derimod ikke opdrive. Men blev han ikke flot alligevel?!?

Slutteligt vil jeg vise jer den sjoveste tulipan fra vores have. Et af kronbladene er ikke vokset normalt og tulipanen tror vist nærmere, at den er en orkidé... ;-)

Nu vil jeg strikke retro-toppen færdig og så finde et godt strikketøj til i morgen, hvor Strikkesøstrene mødes hos Gitte. Det glæder jeg mig til!!

Poncho, Lyse Nætter og vest - der startes nye projekter op

Efter konfirmationssjalet til Mai, hvor jeg nærmest var strikkemonogam i flere uger, skal jeg love for at projekterne mere eller mindre ubevidst har lagt sig i kø bagerst i hjernen.

Jeg har startet ikke mindre end tre projekter op på en gang:

1. Lyse nætter af Anette Danielsen i en skøn grøn farve Højlandsgarn fra Garnudsalg.dk. Det er ikke ofte, jeg strikker i grønt, men denne farve er skøn og sommerlig, så der kommer en ny farve i garderobeskabet i løbet af sommeren.
2. Poncho fra Strikkemagasinet nr. 10/2011 i Primula fra BC Garn købt på lagersalg for 100 år siden sammen med en tråd mohair af ubestemt herkomst - begge garner i en dejlig chokoladebrun farve. Denne startede jeg op, da det var så hulens koldt i forrige uge, men mon ikke den er god som overtøj en sen sommeraften eller først på efteråret?
3. En vest i vendestrik fra Drops nr. 134-4, strikket i sort/grå/hvid Fabel fra Drops. Vesten er en bestilling fra en dame, som har haft stor betydning for os, så det er med glæde, at jeg laver den for hende. Den er strikket sidelæns i ene ret, men de mange vendinger, gør at der hele tiden sker noget, og alligevel er det supergodt TV-strik.

Et par småting er færdige; de ofte tilbagevendende futter (og ja, der kommer en opdateret version af opskriften - engang :-) ), et par af Karen Klarbæks hæklede armbånd og denne fine I-phone sock fra Julia. Ambånd og sock udgjorde en lille fødselsdagsgave til en pige fra Emils klasse.

Konfirmation

Uha, der har været stille her på bloggen, men vi har fejret hende her:

Det blev en fantastisk dag, og vejrguderne var med os! Morfar kørte Mai hjem fra kirke i en gammel Nimbus.

Bridgewater blev færdig i weekenden før festen, så for en gangs skyld var jeg en smule i god tid!

Faktaboks:
Design: Brigewater af Jared Flood - Brooklyn Tweed
Garn: Bomulin fra Isager - hvidt
Mængde: 7 nøgler
Pinde: KnitPicks rundpind nr. 4 mm metal
Hot or not: Hot - det blev et smukt, tungtfaldende sjal, som lunede konfirmanden om skuldrene på den lidt kølige St. Bededag. Jeg kunne godt finde på at lave en udgave i lace-garn, som opskriften foreskriver, for det vil blive meget elegant.

Nu skal jeg i tænkeboks mht. næste projekt, for ud over et par bestillinger på futter, er hovedet helt tomt for idéer. En tur rundt i blogland, kan måske give lidt inspiration.

Strikkesøstrene på besøg

Altså, det er bare så hyggeligt, når Søstrene mødes!

Desværre var der i sidste øjeblik afbud fra 3, som var blevet syge, men Tine, Lene, Mariann, Mette og Birgitte (begge uden blog) tog turen til Malling, og jeg havde glædet mig til at være sammen med dem!

Jeg strikkede et ganske pænt antal omgange på konfirmationssjalet. Og som sædvanligt, tager vi bordet rundt og beundrer hinandens projekter og de lækre garner, der strikkes i.

Pigerne kom med utroligt lækre gaver, og jeg siger mange tusind tak!

• Mette og Marian kom med en kæmpe marguerit i en flot hvid keramikpotte, dejlig chokoladebarer fra Eliza og flødekarameller fra Karamelkompagniet - mums!
• Lene forærede mig det lækreste Malabrigo-garn i en flot pink farve og Eucalan No Rinse uldvask.
• Birgitte gav mig en fin zinkpotte med de sødeste hornvioler i lilla nuancer.
• Tine kom med Drops Lace i yndlingsmørkerød, fine maskeholdere og lækker Lindts chokolade.

Det er næsten som at have fødselsdag og nu er der så kommet to sjaler mere på listen .... ;-)

I morgen skal jeg synge med mit kor og det er en anden ting, jeg virkelig glæder mig til!