mandag den 23. november 2009

En skide tyveknægt

Der er lidt stille her på bloggen, fordi en skide tyveknægt (eller et par stykker) for nogle uger siden stjal diverse effekter, inkl. den bærbare, her fra matriklen. Der er siden taget diverse forholdsregler for at det ikke sker igen, men nogen garanti findes jo ikke. De skulle have et los bagi, sådan nogle..



Jeg strikker julegaver, som jo ikke så godt kan vises her på siden, så det må vente og da kablet til kameraet sad i PC'en kan jeg heller ikke uploade dem alligevel.



Jeg strikker også på lidt julepynt, såsom engle og kræmmerhuse - I ved dem fra Kastaniestrik.



Her i weekenden tog vi hul på juleriet, da der på skolen var julemarked lørdag eftermiddag, og i familien samledes vi søndag til den traditionelle omgang juleklip med æbleskiver, pakkespil og sluttelig den største gryde risengrød, jeg længe har set (godt der ikke var mandel i). En rigtig hyggelig eftermiddag!