fredag den 26. september 2008
Viva Las Vegas.....!
mandag den 8. september 2008
Rosenhjerte
fredag den 5. september 2008
Så blev jeg til Fru H
Nu skal vi lige lande igen og så må jeg igang med strikkeriet, for der er lidt fødselsdagsgaver, som skal være færdige, lidt monteringsarbejde, som ikke er klaret og indtil flere babyer på vej i nærmeste omgangskreds, så nu passer det godt med at sæsonen er ved at nærme sig "indehygge".
søndag den 10. august 2008
Det var den sommer
Nu til året sommerstrik - eller det meste af det, for enkelte dele er givet til modtagerne inden jeg nåede at fotografere.
1 stk. Star Wars trøje med alt for lange ærmer er endelig færdig. Det var der råd for, så jeg trak en tråd ud et stykke fra ribben, klippede den over og samlede maskerne op og strikkede en ny rib med tyndere pinde og noget bredere end den første. Det så således ud:
Opskrift: Sandnes børnehæfte nr. 0401.
Garn: Sisu fra Sandnes
Pinde: Rundpind og strømpepinde nr. 3 og 3½. Ændringer: Ja, som på billedet og efterfølgende afkortning af ærmerne, da bullen og ærmelængden ikke rigtig stemte overens og Emil ikke har abearme. Motiverne er broderet på og det er jeg så kureret for det næste stykke tid.
Go eller No-Go: Helt og aldeles Go. Når man er super-star-wars-fan og lige blevet 8 år, så er man glad for sin mor, når hun har lavet en ny yndlingsbluse. "May the force be with him"...
Idéen er fuldt og helt snuppet fra fru Gren, som jeg har skrevet i et tidligere indlæg.
1. stk. Kjole fra Kæk og Klassisk Børnestrik
af Lene Holme Samsøe.
Fakta: Helt og aldeles efter opskriften, så der er ikke meget at beskrive. Mai er dog helt tilfreds med kjolen og har ventet på at vejret skal blive køligere, så den kan bæres uden at man får hedeslag.
Den skal nok blive brugt godt her i efteråret.
Som mange andre er jeg også faldet for denne bog:
1 Pilespids er strikket i lyserød og lys-lilla, men afleveret hos kusine Isabella inden jeg nåede at tage billede. Nr 2 i gul og grøn er på pindene.
1 stk. Ugle fra designclub.dk og hertil en djævlehue efter Lene Holme Samsøes opskrift som blev bragt i Hendes Verden for noget tid siden i en stribet version i bomuldsgarn. Dette sæt får jeg med lidt held et billde af senere. Modtager min søsters venindes lille datter, som kommer til verden lige-om-snart. Sættet er lavet i Duo i en dejlig mørk-lilla farve.
Endelig er jeg også blevet færdig med strikkearbejdet på min svigermors jakke, men der skal lige måles og prøves "på modellen" før monteringen kan færdiggøres. Billeder følger.
Der er kommet lidt flere projekter på pindende, men det tager vi en anden gang....
søndag den 22. juni 2008
Det lange seje træk
I foråret har jeg også strikket dette sæt til vores kusine, Isabella. Det er strikket i Mandarin Petit, er skønt at strikke i, når det nu skal være bomuld.
torsdag den 24. april 2008
tirsdag den 22. april 2008
Ud af vinterhiet
Her er jeg imidlertid igen og har en masse at fortælle....! Der har ikke været nogen speciel årsag, andet end at hverdagen har taget over og hver gang jeg har tænkt at nu skulle jeg have skrevet lidt på bloggen, har jeg prioriteret en afstressende stund med pindende i stedet. Jeg håber der er nogle der læser med endnu.
På strikkefronten er der blevet storproduceret og jeg præsenterer her en udsnit. Ikke alt er fotograferet, men se her:
I julegave fik jeg Lene Holme-Samsøes dejlige bog "Feminin Strik" og det varede ikke længe, før jeg kastede mig over voksenudgaven af Inderst Inde, som jeg har storproduceret til diverse pigebørn i omgangskredsen i efteråret. Nu var modellen til mig selv og jeg har brugt den flittigt, selvom jeg synes (original-)garnet fnuldrer lidt rigeligt i brug. Måske skal jeg overvej et garnalternativ til næste gang (for sådan én skal der nok komme).
Hende her har jeg også gang i - Audrey - men har kæmpet lidt med at få indtagningerne pæne på ryg og forstykke. Det lykkedes, men da jeg så havde lavet det ene ærme og skulle til at tage ind vendte ribben "forkert" og indtagningerne blev ikke som på ryg og forstykke. Om igen. Nu er jeg næsten færdig med ærme nummer to og skal færdiggøre mønsterkanten til halsudskæringen. Det må dog vente, idet alle projekter har veget for nogle fødselsdagsgaver.
Her er min mors fødselsdagsgave! Strikket i det skønne, bløøøøøde garn, Japonica Beauty fra Karen Noe. Jeg kunne ikke finde det i Århus, så jeg tog på besøg i Karen Noe's hyggelige butik på vej hjem fra et møde i Odense. Garnet er rasende dyrt, men det lækreste garn jeg nogensinde har strikket i! Da jeg også købte ind til næste fødselsdagsgave, gjorde jeg en god handel og gjorde min mor glad med hendes ønsketrøje. Opskriften er lige til at gå til, blot manglede der en mere nøjagtig beskrivelse af kanterne forneden, men ved at kigge på fotoet i opskriften, besluttede jeg at starte med nogle retpinde og det virkede. Hvis jeg vinder i Lotto, skal jeg strikke i det garn igen!Den færdige model må I vente med at se til næste indlæg for Blogger vil ikke uploade de billeder.
Endnu en Karen Noe model er på pindende, nemlig en slå-om-jakke, som var min svigermors fødselsdagsgave. Den blev ikke færdig til hendes fødselsdag, trods massiv strikning i ugerne op til og strikning i døgndrift i Påsken. Det eneste jeg opnåede var ødelagte hænder og arme, så hun fik det ufærdige projekt med lovning på færdiggørelse - en opgave jeg dog først nu har taget fat på, da armene og en anden lille fødselsdagsgave skulle laves færdig i mellemtiden.
Hele tiden har jeg lavet småprojekter, idet der blandt mine kolleger og syveninder er indløbet småordrer på peruhuer med tilhørende futter. Her i foråret er den varme peruhue udskiftet med den sødeste stribede djævlehue, som i det tidlige forår var i Hendes Verden. Billeder har jeg ikke, for disse ting er for længst taget i brug af diverse babyer, men futterne er de klassiske, som jeg tidligere har vist. Sådanne småprojekter er gode som afveksling.
En anden stor nyhed, som har gjort mig til forårets gladeste pige er, at jeg (endelig) skal giftes. Festen er allerede arrangeret og vi glæder os til at invitere vores familie og venner til fest. Min sylærer igennem de sidste 8 år har lovet at sy kjolen til mig, hvilket er superskønt, da hun er utrolig dygtig og en evig kilde til inspiration på både sy- og strikkefronten. Se hendes hjemmeside her.
De smukke roser, som nu står i tørret udgave i min stue, fulgte med frieriet.
Så nu står der "Wedding Planner" på programmet indtil slutningen af august, hvor den store dag er planlagt. Oveni denne nyhed, ringede svigerfar i samme weekend og spurgte om vi ville med en tur til Las Vegas til Oktober! Det var en vild weekend og vi glæder os til både bryllup og rejse.
Det var lidt opdatering for nu. Jeg prøver om jeg kan indlæse billeder af flere færdige projekter inden længe - indtil da "Going to the chapel and I'm going to get maaaaaarried"