Strømpegarn

Strømpegarn er vist overskriften for mine sidste projekter. Og sædvanen tro har jeg foræret det hele væk!

To par strømper i strømpegarn fra lager..... Strikket efter en hel almindelig standardopskrift i hhv. str. 39 og 40. De er foræret til to veninder.

 

 

 

 

 

En vest i vendestrik, som heller ikke var til mig, men til en kvinde, som har haft stor betydning for os.
Fakta:
Opskrift: Drops nr. 134-4 str. XL
Garn: Fabel strømpegarn fra Drops i hvide, grå og sorte nuancer samt en rest sort til den hæklede kant
Pinde: KnitPro metalrundpinde str. 3 mm
Ændringer: Ingen
Hot or not: Modtageren blev meget glad for den og den sad rigtig godt, så den er hot.

Ja, ja, jeg ER i gang med noget til mig selv ;-)

Skoleponcho og sommerstrik

Vores store niece skulle i denne uge starte i skole, og en poncho var bestilt i yndlingsfarverne, lyserød og turkis. Jeg fandt en opskrift på Drops' hjemmeside og var heldig at garnet "Paris" var på sommerudsalg til bare 14,- kr. nøglet. Ponchoen faldt heldigvis i god jord:-)

Fakta:
Opskrift: Nr. 89-6 fra Drops (www.garnstudio.com)
Garn: Paris i farverne hvid, turkis, lyseblå, lyserød, rosa og mørk rosa.
Forbrug: Tja, ca. 1 nøgle af hver farve. Holdt ikke helt øje og har garn i overskud.
Nål: Nr. 5 af den gammeldags tye med rundt skaft. Av, det bliver man træt i tommelen af....
Hot or not: Har fået en sød takke-sms fra moderen, så den er vist fjong.
Ændringer: Hæklet helt efter opskriften. Dog undlod jeg blomsten og hæklede en lang snor af dobbelt garn, som blev bundet lidt på sned i stedet.

Efter en periode med meget strik til andre, har jeg besluttet at få strikket noget mere til mig selv det næste stykke tid. Jeg blev vist lidt stresset af alt det jeg have lovet folk, så nu gælder det mig selv (bortset fra en lille vest i vendestrik, som jeg dog snart har færdig).

Da der var udsigt til en varm weekend, valgte jeg et strikketøj til den årlige familieweekend, som ikke var for tungt og varmt at sidde med; for et stykke tid siden vandt jeg 4 nøgler Lima-garn i en give-away hos Susanne (Strikkefryd). Strikkefasthed og løbelængde så ud til at passe med Isagers Bomulin, så jeg begyndte på "Sommerbluse i Hulmønster" fra Bohemestrik. I løbet af weekenden fik jeg strikket op til ærmegabet på forstykket, for så at opdage, at jeg have startet forkert på hulmønsteret og glemt udtagningerne i siden!

Sådan går det, når ryggen er færdig og man på forstykket strikker løs, når der står "strik som på ryggen" i den tro, man kan huske det hele. Øv! på bilturen hjem blev der derfor trevlet op, og jeg må strikke om igen. Men det bliver en rigtig fin bluse, som jeg kan bruge, når solen har brunet huden lidt om sommeren.

Nu tilbage til strikketøjet...

To færdige trøjer til mor og søn

Som omtalt før ferien, skulle jeg jo lave en cardigan til min søster i fødselsdagsgave. Den blev speedstrikket (jeg går åbenbart godt i spænd med rib-strik) og på turen til England fik jeg strikket 1½ ærme, så kun monteringen manglede, da vi kom hjem. Jeg har fulgt opskriften med undtagelse af det første stykke på ærmerne, som blev forkortet med 2 cm. Resultatet sad PERFEKT på min søster, da jeg afleverede den på hendes fødselsdag.

Trøjen blev monteret med brune kokos-knapper og det så flot ud!

Fakta:
Opskrift: Ribstrikket cardigan med krydsede masker (Bohemestrik af Charlotte Tøndering), str. M
Garn: 1 tråd petrol-farvet Blackhill Højlandsgarn fra Garnudsalg.dk og 1 tråd sort Lace fra Drops.
Forbrug: Knap 200 gram Højlandsgarn og 120 gram Lace
Pinde: KnitPicks rundpinde nr. 4
Ændringer: Ærmets "manchet" blev forkortet med 2 cm, så den ikke gik så langt ned over hånden.
Hot or not: Hot! Den sad virkeligt flot på min søster, så jeg vil gerne have en selv.


Min yngste nevø (søsters midterbarn) skal starte i skole og jeg havde lovet ham en skoletrøje. Det blev til Zebra fra Filcolana. Den har været undervejs meget længe og der er strikket og trevlet op flere gange undervejs. Den opskrift kunne jeg åbenbart ikke forstå. Men der er kommet en sej hættetrøje ud af det og så må evt. små skønhedsfejl være som de er.

Fakta:
Opskrift: Zebra fra Filcolana, str. 6-8 år
Garn: Arwetta i koksgrå og lys grå-meleret.
Forbrug: Næsten 3 ngl. lys grå-meleret og lige over 4 nøgler koksgrå. I alt 315 gram.
Pinde: Drops rundpind nr. 2½ og KnitPicks nr. 3
Ændringer: Ja, eftersom jeg flere gange fik lavet nogle sjove fortolkninger af opskriften, er der improviseret undervejs, især med ærmerne, som jeg slet ikke kunne få til at passe mht. maskeantal, men en trøje blev det.
Hot or not: Er nervøs for, om den er for stor, men så må barnet jo bare vokse sig til den. Og den er virkelig blød og lækker, så jeg håber den falder i hans smag.

Nu er der fokus på en hæklet poncho til ældste niece, som også skal starte i skole på mandag og på en vest, som jeg har i bestilling. Herefter må det blive til strik til mig selv i en periode..., tror jeg ;-)

Cornwall - Knit-Frocks & Guernseys - Del III

Byen Polperro har et lille bymuseum, som beskriver byens lange historie som havneby med fiskeri og smugleri. Endnu er der et par fiskekuttere i byen ud over hobby-bådene, som nogle gange om ugen lander fisk, som primært anvendes i byens restauranter og pubber.

Smuglerne har i århundreder brugt den klippefyldte Sydengelske kyst til at smugle forbudte varer og stoffer ind i England. Kysten er fyldt med naturlige havne, klippefremspring og grotter, som er det perfekte skjul for smuglerne. På museet så vi alle mulige og umulige forsøg på at gemme varer i sko, bøger, stokke og den kendte med småpakker, der sluges og forhåbentlige kommer hele ud igen....

Og så kommer vi til det væsentlige for denne blog:
Museet viste også lidt om den gamle strikketradition med strikkede sweatre til søens folk. Kvinder og piger lærte fra en ung alder at strikke. De yngste strikkede kanterne i rib eller glatstrikning, de lidt ældre bullen i glatstrik og så overtog de erfarne, ældre kvinder strikning af mønsterdelen, hvor strukturmønstre og snoninger gjorde hver enkelt sweater helt speciel. Hver familie eller by havde traditioner for deres helt egne mønstre.

To strikke-piger med de lange metalpinde

Historien var næsten helt gået tabt, men så tog den engelske strikker Mary Wright "garnet" op og kontaktede ældre mennesker i fiskerbyerne rundt i Syd-England. Ved hjælp af deres hukommelse og enkelte fund af gamle sweatere på lofter mm., fik hun rekonstrueret mønstre og designs. Mønstrene blev nemlig videregivet fra mund til mund fra gamle til unge og var således ikke nedskrevet på papir. Det resulterede i en lille, men meget interessant bog, som jeg købte på museet. Den kan i øvrigt købes lige her!

Garnet er et noget kradst 5-trådet uldgarn, spundet på en særlig måde, og med en meget tæt strikkefasthed (28 m på 10 cm på pind 3) opnår man en næsten vind og vandtæt sweater, som mændene kunne have på ude på havet. Garnet var primært marineblåt, men nu om dage kan man få garnet i råhvidt, rødt, mellemblåt og marineblåt.

Smuk udsigt over den indre havn

Drengene fik også sweatere, men de blev strikket rigeligt store, så bullen næsten nåede knæene, og ærmerne kunne let forlænges nogle pinde, idet maskerne samles op i ærmegabet og ærmet strikkes oppefra. Slidte kanter og albuer kunne således også forholdsvist let repareres.

Knit-Frocks/Guernseys var ganske vist arbejdstøjet, men blev også brugt som den fine sweater, når familien skulle foreviges eller der var fest i byen. Mon ikke det gav lidt status at have en smukt strikket sweater på; så havde man en kone eller datter, som var dygtig udi husfliden... ;-)

I byen Polperro var der ved folketællingen i 1851 registreret 28 strikkere, hvilket betød, at disse kvinder levede af at strikke knit-frocks/guernseys. Dette var en måde at forsørge sig selv og familien, når mændene var på havet i lang tid. I begyndelsen af 1900-tallet fik en kvinde fra 2 shillings 6 dimes til 3 shillings 6 dimes (12½ til 17½ pence) for en perfekt strikket sweater afhængig af mønstrenes sværhedsgrad, og hvis der var blot én fejl i arbejdet, faldt prisen til blot 2 shillings (10 pence). Der findes billeder af navngivne kvinder fra byen Polperro, som stående på byens høje klipper, stod og strikkede, imens de ventede på at mændene skulle komme hjem fra havet. Når mændene kom hjem, blev der ligeledes strikket, når fiskene blev landet og pakket på havnene. Så samledes byens folk på havnen til sladder og samvær.

billede lånt fra internettet

For at arbejdet ikke skulle være for tungt at holde, blev det fastgjort til forklædet med en såkaldt "fisk" af træ og garnet blev fæstnet på en stolpe eller et hegn. Kvinderne brugte meget lange metalpinde på ca. 40 cm og strikkede rundt, som når man strikker strømper. Rundpindene var jo ikke opfundet dengang :-). Sweateren er designet således, at man strikker så meget som muligt rundt og der kun er ganske lidt montering til slut; Bullen strikkes nedefra og der tages ud til en kile under ærmerne. Når bullen er færdigstrikket, samles der masker op i ærmegabet, og maskerne på kilen sættes på pinden. Der tages ind i kilen igen, og ærmet strikkes oppefra og ned. Designet var stort set standard, men blev varieret med ribkant, glatstrikket kant med ombuk mm., og så de berømte mønstre øverst på bullen, som ofte blev gentaget øverst på ærmet. Men der var og er jo i virkeligheden frit slag, så sweateren bliver helt dit eget design.

Polpero's stejle gader og smalle gader!

Jeg blev inspireret og håber at have gengivet historien nogenlunde korrekt til inspiration for jer!

Cornwall & Knit-Frocks/Guernseys - del II

På turen til Cornwall købte jeg som sagt garn mm.

Målet for turen var byens lille garnbutik og byen museum, hvor jeg havde læst, at man kunne få en lille bog af Mary Wright om de lokale Knit-Frocks (også kaldet Guernseys/Ganseys).

Desuden købte jeg et par strikkemagasiner, som også kan fåes i DK, men noget billigere var de i England.

Det hvide garn er suuuperlækkert, økologisk uld og alpaca. 400 gram købte jeg og til en billig pris, da garnet udgår.

Det røde garn er det klassiske garn til Knit-Frocks. Et noget krads garn, som gør blusen vind- og vandtæt med et meget tæt strikkefasthed.

Traditionelt strikkes de berømte Knit-Frocks som sweaters og i marineblåt garn, men jeg planlægger at lave en udgave til mig selv som cardigan, fordi det måske er mere praktisk. Garnet kradser noget, men en cardigan har man jo for det meste over noget. Og jeg kunne ikke lade være med at købe dette originale garn i yndlingsfarven, fordi historien bag fiskermændenes sweatere er så spændende. Mere om det i næste indlæg!

Cornwall & Knit-Frocks/Guernseys del I

Efter et par dage med opsamling af diverse gøremål efter ferien, er jeg nu endelig klar til at give den første beretning fra Cornwall. Et smukt og spændende sted, og så ovenikøbet med store strikketraditioner.

Vi tog flyet til Stansted Airport og straks efter landing fik vi hold på "kareten" (8-seater Mercedes Vito), som skulle bringe os og vores gode venner til Plymouth, hvor en middag på en restaurant på The Barbican og en enkelt overnatning på Sydney Guest House ventede. Vi kunne straks se, at Plymouth skulle besøges igen senere på ugen, men næste morgen gik turen videre til vores feriehus "Fiddler's Green" i Polperro.

Polperro er en idyllisk og smuk, lillebitte fiskerby i Cornwall, hvor vi hurtigt fandt ud af, at bilen skulle parkeres udenfor byen, for gaderne er både smalle og stejle.

Hvor stejl og smal "vores" gade var fandt vi hurtigt ud af, for vi fik bilen kørt ned til huset ad en meget stejl gade og fandt ud af, at den ikke kunne være i carporten. Vi læssede af og mændene tog mod til sig og fik bilen videre gennem den ensrettede gade, hvor de til slut måtte slå sidespejlene ind og tilbage var der kun plads til lakken!

Efterfølgende parkerede vi på toppen af bakken og gik ca. 1 km op til bilen, hver gang vi skulle bruge den. Hvad der var af udfordringer mht. bilkørsel, blev derimod hurtigt opvejet af den fantastiske udsigt, der mødte os, da vi trådte ind i vores rummelige og skønne feriebolig; fri udsigt over byens naturlige havn, fisker- og fritidsbåde, slusen, klipper og grotter og det meste af den lille by, hvor der hele tiden var liv og hvor tidevandet hele tiden sørgede for at udsigten ændrende sig. Nogle gange kom en lille hyggelig badestrand til syne, hvor et par grotter bagved gav eventyrlyst til børnene, og bådene i havnen stod på havbunden. Nogle gange steg vandet helt op til kanten af de små fiskerhuse nederst i havneområdet.

Byen var fyldt med hyggelige restauranter, butikker med specialvarer og....den lillebitte garnbutik, som også handlede med krystaller og puslespil. "Alternative Polperro" fik besøg af mig nogle gange og indehaverne var hjælpsomme og flinke! Der blev indkøbt små strikkegadgets og lidt garn; 400 gram Ethical Twist, som er 70% økologisk uld og 30% alpaca samt 800 gram af den traditionelle Guernsy 5-ply, som skal blive til en version af områdets meget traditionelle fiskertrøje. Jeg har beskrevet trøjerne en smule her, men kan love, at jeg vil berette mere detaljeret senere, for jeg blev bidt efter et besøg på byens museum og køb af en lille bog om Cornish Guernseys & Knit-Frocks. Det fortjener dog sit eget indlæg, så jeg holder spændingen lidt endnu....

Man kan lære om strik i Cornwall

Netop hjemvendte fra Cornwall, Sydengland, kan jeg love fine billeder og strikkehistorie i de næste par indlæg. Følg med her på kanalen i de næste dage...