lørdag den 24. august 2013

Er det så svært at se forskel?

Sendte manden i byen efter to nøgler hvidt bomuldsgarn 8/8 - han kom hjem med acrylgarn (kuldegys). Synes jo ikke det er så svært at kende forskel... ;-)

Manglede garn til bondegårdsdyrene. Sidste skud er en høne og en ko. På vej er en hest og en kat :-)



mandag den 12. august 2013

Pomato-hvafforenfisk?

På vore nys overståede ferie på Mallorca, var der fra altanen en skøn udsigt over havet, og jeg nåede heldigvis lige at smide nogle strømpepinde og lidt strømpegarn i kufferten inden afgang. Så det blev til en smule strik hver dag, og jeg strikkede det meste af en strømpe dernede.




Fakta:
Opskrift: Pomatomus
Pinde: Knitpro strømpepinde str. 2,5 mm
Garn: Fabel fra Drops (lagergarn), farve 310p
Forbrug: I alt ca. 85 gram (har kun vejet 1. strømpe, nr. 2 er på pindene)
Hot or not: Superflot mønster, som egentlig ikke er svært at strikke, så helt hot.

Det var også hot at strikke dem i 34 graders varme, og jeg fik sjove blikke i lobbyen, da jeg sad og strikkede, imens vi ventede på at blive hentet af en bus den sidste dag :-)

Men farverne er da sommerlige, mest ligner de lækker sorbet-is, og det passede jo til varmen :-)



- Posted using BlogPress from my iPad