søndag den 26. januar 2014

Hermione's hat

En lille overspringshandling sneg sig ind i dag. Jeg skulle jo have et nemt projekt til håndboldkampene, og fluf, så var der en hat...

Jeg har fulgt denne opskrift fra Ravelry.


Fakta: Hermiones Cable Eyelet Hat
Garn: Rowan - Belle Organic DK i en mørk grå farve (fra lager)
Pinde: Addi Click rundpind med korte spidser, str. 3,5 og 4 mm
Forbrug: 58 gram
Ændringer: Jeg har strikket 4 mønsterrapporter efter designerens rettelse til den oprindelige opskrift. Aflukningen gjorde jeg også lidt efter mit eget hoved.

Hot or not: Min mor får den i fødselsdagsgave, så vi får se. Jeg planlægger en matchende halsting, da jeg har næsten to nøgler tilbage af garnet. Det er virkeligt lækkert og blødt.

Huset er blevet hvalpesikret i denne weekend med plexiglas for trappegelænderet, babylåge for trappen, fastgørelse af forlængerledning og oprydning iledningsspaghetti i stuen og en kraftig oprydning i entreen med opsætning af skoskabe mm. Så nu alle sko og støvler væk fra gulvhøjde, hvis hunden nu skulle få smag for sko :-)

Jeg mindede mest af alt om en småbørnsmor, da jeg gik igennem kassen i Ikea med mine indkøb i morges.....

- Posted using BlogPress from my iPad

fredag den 24. januar 2014

Wednesday på en fredag

Wednesday blev færdig tirsdag aften og straks vasket og lagt til tørre. Den blev således meget passende taget i brug en onsdag :-)

Den er SÅ dejlig at have på!

Fakta:
Opskrift: "Wednesday" fra bogen Grey Days af Susie Haumann, str. L
Garn: Blackhill silke/uld fra Garnudsalg.dk
Pinde: "Knut Pucks", 3 mm metal
Ændringer: Har som den eneste ændring strikket ærmerne en smule længere.
Forbrug: 285 gram
Hot or not: Den er en vinder! Blød, lækker og let over en t-shirt eller skjorte.


Det er godt nok ikke let at tage billeder for tiden. Dette er lyn-skudt mellem to kastevinde i minusgrader. Beklager div. folder, men den har jo allerede været i brug.

Var i går forbi Tøndering strik efter Helga Isvaflers nye bog, The Map Collection. Der er mindst to modeller, som jeg skal have pindene i; Siberia og Normandy. Men måske også en Kasmir med tiden. Tak til Mariann og Mette for gavekort til denne bog :-)

(Og undskyld Gitte, men jeg kan altså ikke lade være med at bruge dine nye udtryk, hihi).


- Posted using BlogPress from my iPad

tirsdag den 21. januar 2014

Slutspurt og nedtælling

Jeg mangler bare ca. 3000 masker før jeg er færdig med Wednesday fra Susie Haumanns bog, Grey Days. Der skal strikkes igennem, når dagen sidste opgaver er klaret! Den bliver rigtig lækker, tror jeg!

Jeg strikker i silke/uld fra Garnudsalg.dk.



Hele familien tæller ned i disse dage, for om bare 9 dage kan vi hente denne lille bomuldstot hjem! Han hedder Balou og er på billedet bare 6 uger gammel.



Behøver vi sige, at vi glæder os?!

- Posted using BlogPress from my iPad

søndag den 19. januar 2014

Dejligt besøg af Strikkesøstrene

Det har været en skøn eftermiddag i selskab med Strikkesøstrene!

Vi fik en let frokost med porretærte, salat, små frikadeller, lidt pålæg og grovboller.

Den ene ende af min stue var fyldt op med alle husets lænestole, så der var strikkeplads til os alle.



Tine og Gitte



Birgitte, Mariann og Dorthe



Mette

Senere var der kaffebord med lidt sødt til ganen. Det bliver noget kaotisk, når bøger, garn og pinde også skal være der, men det klarer vi i fin stil!



Tak for et dejligt besøg og for de skønne gaver! Dem glæder jeg mig til at studere nærmere!

Vi skal heldigvis snart ses igen :-) og snart kan Lene igen være med. Hende har vi jo måttet undvære i en tid, imens hun knokler for at færdiggøre sin uddannelse. Pøj, pøj herfra til slutspurten, Lene!!!


- Posted using BlogPress from my iPhone

onsdag den 15. januar 2014

To par sokker

Et forsinket godt nytår til alle jer derude!

De første projekter, jeg har fået færdige i 2014, er to par sokker, som skulle bruges til vært(inde)gaver; et par mørkeblå, klassiske herresokker og et par damesokker efter Pomatomus-opskriften. Herresokkerne blev færdige i god tid inden besøget, men jeg overvurderede mig selv mht. strikketid og kun den ene damesok blev færdig. Nu er den anden sok også færdig og kan afleveres :-)





Fakta:

Mønster: Pomatomus fra knitty.dk, str. 39

Garn: 76 gram strømpegarn af ukendt oprindelse fra lageret.

Farve: grøn/lime/grå/hvid

Pinde: KnitPro strømpepinde i træ, str. 2,5 mm.











Fakta:

Mønster: Klassisk herresok i rib fra Hendes Verden 42/2005, str. 41

Garn: Hjertegarn sock 4 fra lager, 70 gram

Farve: Mørkeblå (men ellers som på billedet ovenfor)

Pinde:KnitPro strømpepinde i træ, str. 2,5 mm.





Nu veksler min strikketid imellem, Gerda fra Mere Feminin Strik, Ella poncho fra Suveræn Strik og Wednesday fra Grey Days.





- Posted using BlogPress from my iPad