søndag den 15. januar 2012

Strikkede gaver

En kær moster i familien fejrede i weekenden sin 60-års fødselsdag, og det er næsten blevet en tradition, at jeg laver Det halve Kongerige til kvindelige 60-års fødselarer.

(beklager foldemærkerne)

Opskriften har jeg fra Markno.dk, og jeg har strikket i Rheuma Thermalwolle i en fin musegrå farve.

Det er sjovt, som det lille krøllede sjal i vask folder sig ud, som ved et trylleslag og dermed bliver ca. 2 meter langs øverste kant. Jeg synes det er et smukt sjal og forholdsvist let at strikke.

Fredag aften var vi også til fødselsdag hos en kusine, og hun fik et par uglehandsker. Dem har jeg strikket i Karisma fra Drops i en olivengrøn farve. Ca. 1½ nøgle gik der til et par.



Jeg er rigtig godt træt efter en skøn weekend med fest og overnattende gæster, så I får ingen faktaboks denne gang.

Og nu skal der sokker på pindene til håndboldkampen, for Raya kræver for meget opmærksomhed :-)

13 kommentarer:

Uldbegavet sagde ...

Det halve kongerige er altså et dejligt sjal, og hyggeligt at strikke. Det er også nogle fine vanter du har lavet.

dqpage sagde ...

fantastisk sjal. 60 års fødselaren blev vel glad ?
hyg dig til håndboldkampen ..
hilsen Mona

Kirsten Amstrup sagde ...

Det er et meget smukt sjal i en skøn farve, du har lavet der. God tradition med sådan en 60-års gave. Og god fornøjelse med sokker og håndboldkamp.

Lykke sagde ...

På trods af min unge alder, er jeg også mægtig glad for mit halve kongerige ;-) Din udgave er super elegant og med det skønne garn, er det en skøn gave at modtage :-)

Helle : sagde ...

Super dejlige gaver du har strikket, det halve kongerige er jeg bare vild med. Dine grønne ugle vanter er skønne !

Eva sagde ...

Det er et smukt sjal.

Ja, der skal nem strik på pindene til håndboldherrerne. Det blev nu også lidt for spændende undervejs indtil de fik indstillet kanonen:)

Merete sagde ...

Det er bare sådan et flot og skønt sjal. Det er flot, da det er meget enkel. Håber modtageren bliver glad

Hygge-Strik sagde ...

Flotte gaver du har strikket. Sjalet har jeg også strikket flere gange, det er et smukt mønster. Har du lavet mini udgaven?

Kludemutter sagde ...

Sikke fine gaver du harstrikket.
Ja, sjalet er bare fint.

Yt

annettes kreativiteter sagde ...

Jeg vil også skrive til dig, fordi jeg beundre dit flotte sjal. Jeg må igang med at strikke sjal !

Lin sagde ...

Helt fantastisk flot nydeligt og "royalt". Jeg skal også have det på pindene en dag. Uglevanterne blev hun da lykkelig for ikk? Og så da særligt nu i denne kulde.
Krydret kærnemælk skriver du om dine nuggets. Hvilke krydderier kommer du i? Jeg må prøve at lave dem en dag.
Hvor i Sydengland?????????

Fru Knudsen sagde ...

Ih, der inspirerede du mig, med både Markno (vest til Hans) og ugle pulsvarmere

Ulla Røjkjær sagde ...

Fantastisk tradition. Og meget smukt sjal.