søndag den 23. januar 2011

Jeg skal skynde mig...

Efter en dejlig eftermiddag hos Lene i går, har jeg travlt. Travlt, fordi SÅ mange nye strikmodeller stiller sig i kø for at blive strikket.


Jeg har besluttet ikke at lave en liste, for det får jeg vist bare endnu mere stress af, så den næste model på pindende bliver den, som jeg ikke kan lade være med at begynde på. Giver det mening?!? Nå, men i går kom der i hvert fald endnu et par modeller på ønskelisten. Godt jeg snart har fødselsdag, så jeg kan ønske mig gavekort, garn, ekstra pinde osv.

Det går fint fremad med Fru C, så mon ikke at jeg i slutningen af ugen kan slå op til et nyt projekt.


En tidligere kollega har lige været forbi for at hente lidt baby-hjemmestrik, så nu er der et par håndører at købe garn for. Ikke at jeg tjener formuer på det, men garnets pris + en smule for ulejligheden har vi aftalt. Det er jeg fint tilfreds med, og så håber jeg bare at modtageren og den lille baby bliver glade for lidt hjemmestrik.



Tilbage blev kun de mindste hvide futter, og det pink hue/vanter/sokke-sæt og den spraglede hue. Men der er mange små på vej i omgangskredsen, så jeg kan roligt fortsætte med at lave små baby-projekter ind imellem for at få diverse garnrester brugt.


Til de seneste to håndboldkampe, fik jeg lavet en Halsedisse af noget kraftigt uldflamé-garn fra Hjertegarn, som jeg fik foræret af Gitte til sidste strik-in. Mai gjorde straks krav på den, så den er vist et hit med sine flotte pink og lilla farver. Jeg brugte ingen opskrift - slog op på rundpind nr. 12 og strikkede rundt til der ikke var mere garn. Jeg brugte 2 nøgler og der var kun ca. 8 cm garn tilbage efter hæftning af ender.


8 kommentarer:

Ann sagde ...

Ja, jeg synes lige præcis, det giver mening at vælge at gå igang med det projekt, du/man slet ikke kan holde fingrene fra. Vi kan jo umuligt nå det hele, og det her strikkeri skal være en lise for sjælen, så det er det eneste rigtige.
Når et projekt er færdigt, er lister forældede, for så er det måske noget helt andet, man ikke kan lade være med at begynde på. Lister kan nemt gå hen og blive en møllesten om halsen.
Skøn halsedisse, den!
Og søde babyting, du får strikket til glæde for alle mulige andre.

MetteNS sagde ...

Tak for sidst, hvor var det en hyggelig dag hos Lene.
Hvor er babytøjet "nice".

Strikkeheksen sagde ...

Det synes jeg sandelig også - vi skal strikke det, vi ikke kan lade være med :-) Apropos - det er lykkedes mig at få "opløst" Kaffe Fassett projektet, men det kan du høre mere om til din fødselsdag :-)

Lækre baby-ting - det er da dejligt for dine venner, at de kan købe sig til lidt god hjemmestrik :-)

Lin sagde ...

Ja da, man skal strikke paa det man har mest lyst til, ellers bliver det kun til "pligt"strik, og det er jo ikke sjovt. Det var da en god idé med det babystrik.

Gitte sagde ...

Fantastisk fine babyting du har lavet. Hun er da heldig at kende dig.

Uha - ja - Berit - jeg tør heller ikke lave en liste, det må komme som det nu komme kan - med alle de strikkeidéer der kommer flyvende ind.

Tusind tak for sidst og tak for kørsel.

Eva sagde ...

Det er godt med lidt ukompliceret strik til håndbold-kampene. Jeg var i gang med hulmønster i går, og det var altså ikke nemt:)

Fine baby-ting, du laver.

Helle : sagde ...

Sikke nogle skønne baby ting du har strikket, dejligt at der er nogle som sætter pris på hjemmestrik.

Tine sagde ...

Tak for sidst :-)

Sikke da nogle super fine børneting du har strikket.
Det er dejligt at have sådan nogle små projekter ind imellem og især når man ved de vil vække glæde hos modtageren.