onsdag den 28. marts 2007

Velkommen forår...

Det ser ud som om forårssolen bringer energi med sig til undertegnede. Aktivitetsniveauet er ganske pænt og en del projekter er færdige: futter, tasker og så er Emils hættetrøje i Smart-garn kommet et pænt stykke, blot er det nu et tungt arbejde at sidde med, så det er rart at have de mindre arbejder så arme og hænder kan aflastes lidt.






Projekt 3/12 er en "Inderst inde" i rødt uldgarn, som jeg havde til overs fra en lille "Ugle", som jeg strikkede sidste år. Der er garn nok til endnu et lille projekt. Det bliver til en gave til vores kusine, som snart fylder 1 år.



Påsken står også for døren og hos os står den på ferie, gardinsyning, havearbejde (dog ikke mig, hvis jeg kan slippe ;-)) og en tur i sommerhus ved Vesterhavet. Vi glæder os....

1 kommentar:

Dorte sagde ...

Flotte filtede ting.
Jeg ku´ godt tænke mig selv at prøve at lave sådan nogle sutsko. Jeg har tidligere forsøgt mig med en anden model, men det gik hel galt - de blev alt for små efter filtningen.
Tasken har supersød form.

kh Dorte