lørdag den 9. juni 2012

Sisyfos - kender I ham?

Sisyfos er i græsk mytologi en helt og konge af Korinth, søn af Aiolos og Enarete. Han var dømt til i evig tid at rulle en sten op ad en bjergside. Hver gang han næsten er ved toppen, ruller stenen fra ham og ender ved bjergets fod. Han må så begynde forfra igen: et sisyfosarbejde.

I Pinsens varme gik jeg i garnlageret for at finde bomuldsgarn, og fandt nogle bløde nøgler Katia Jamaica, som jeg for længe siden fik i gave af Anita fra Strikkesøstrene. Der fulgte en opskrift med i gaven på en top med fint hulmønster. Garnets farver changerer i retro-farverne nougat, karamel og råhvid.



Og hvor har jeg kæmpet med den; Jeg har ikke tal på det antal gange jeg har trevlet op og strikket MANGE pinde om igen. Øv!



Nu nærmer det sig slutningen og så irriterer det mig grusomt, at man ikke laver en opskrift med lige fordeling af hulmønsteret på hver side af V-udskæringen. Endnu en optrevling og så lidt fiflen med antal indtagninger for at mønsteret tager sig nogenlunde ens ud på begge sider af halsudskæringen må der til.



Noget der derimod lykkedes idag, var et Yvonne-kostume til Emil. Han var inviteret til Kendis-party hos nabopigen, så mor måtte til symaskinen. Jeg fik syet kostumet på bare 3 timer, da jeg først måtte til Århus for at købe stof, margueritter (de skal jo til) og hvide ballerinasko til knægten. En rødhåret paryk, kunne jeg derimod ikke opdrive. Men blev han ikke flot alligevel?!?



Slutteligt vil jeg vise jer den sjoveste tulipan fra vores have. Et af kronbladene er ikke vokset normalt og tulipanen tror vist nærmere, at den er en orkidé... ;-)

Nu vil jeg strikke retro-toppen færdig og så finde et godt strikketøj til i morgen, hvor Strikkesøstrene mødes hos Gitte. Det glæder jeg mig til!!

10 kommentarer:

Kirsten sagde ...

Ja, øv med mønstre der ikke er "gennemført" gode!

Hatten af for sønnen, sejt at han stiller op i Yvonne kostume - det er i øvrigt rigtig fint :)

Sær tulipan, men smuk!

MetteNS sagde ...

Yes, hvor er Emil super skøn.:)

dqpage sagde ...

Hej Berit
Han skal nok gøre lykke på kostumeballet :o)
og sikke noget bøvl med de optrævlinger. Det er enerverende, når det er op ad bakke på den måde.
God fornøjelse med strikkesøstrene.
hilsen Mona

Kirsten Amstrup sagde ...

Jo, for søren da, hvor er emil blevet flot som Karla.
Ærgerligt med al den pillen op og lavet om, men det ser så ud til at lykkes for dig alligevel til sidst.
God fornøjelse hos Gitte.

Uldbegavet sagde ...

Ja det er da et Sisyfos arbejde med det mønster, håber du får det til at fungere.
Emil er pragtfuld som Yvonne, nu mangler han bare at sige: "Meget har du budt mig i alle disse år, det har ved Gud ikke været nogen dans på lutter lagkage" God dag med strikkesøstrene.

Lea sagde ...

Emil er skøn som Yvonne!!!

Åh, jeg havde opgivet den model....har slet ikke den tålmodighed når tingene driller, så jeg er bare vildt imponeret over at du har holdt ved!!!

Helle : sagde ...

Hvor er han bare fin, super at han vil være med på den!

Hvor er det surt med den opskrift, men du klare det jo bare alligevel.

Håber I har haft en dejlig dag hos Gitte !

Lin sagde ...

Det der med meonstre der ikke passer GRRRRUSCHHHH, den kender jeg godt. Det er saa irriterende (suk). Men lykke til.
Yvonne er HERLIG. Han er da ikke til at staa for. Totalt gennemtaenkt.

Ulla sagde ...

øøøøøøøøøøøøøndig Yvonne kjole, jeg havde ikke lige gættet, at det var en dreng i dragten.

Øv med optrævling.

Unknown sagde ...

fint yvonne sæt - har en søn som gerne vil være yvonne til fastelavn - vil du sælge det fine sæt?