torsdag den 24. maj 2012

Poncho, Lyse Nætter og vest - der startes nye projekter op

Efter konfirmationssjalet til Mai, hvor jeg nærmest var strikkemonogam i flere uger, skal jeg love for at projekterne mere eller mindre ubevidst har lagt sig i kø bagerst i hjernen.



Jeg har startet ikke mindre end tre projekter op på en gang:

  1. Lyse nætter af Anette Danielsen i en skøn grøn farve Højlandsgarn fra Garnudsalg.dk. Det er ikke ofte, jeg strikker i grønt, men denne farve er skøn og sommerlig, så der kommer en ny farve i garderobeskabet i løbet af sommeren.
  2. Poncho fra Strikkemagasinet nr. 10/2011 i Primula fra BC Garn købt på lagersalg for 100 år siden sammen med en tråd mohair af ubestemt herkomst - begge garner i en dejlig chokoladebrun farve. Denne startede jeg op, da det var så hulens koldt i forrige uge, men mon ikke den er god som overtøj en sen sommeraften eller først på efteråret?
  3. En vest i vendestrik fra Drops nr. 134-4, strikket i sort/grå/hvid Fabel fra Drops. Vesten er en bestilling fra en dame, som har haft stor betydning for os, så det er med glæde, at jeg laver den for hende. Den er strikket sidelæns i ene ret, men de mange vendinger, gør at der hele tiden sker noget, og alligevel er det supergodt TV-strik.
Et par småting er færdige; de ofte tilbagevendende futter (og ja, der kommer en opdateret version af opskriften - engang :-) ), et par af Karen Klarbæks hæklede armbånd og denne fine I-phone sock fra Julia. Ambånd og sock udgjorde en lille fødselsdagsgave til en pige fra Emils klasse.


12 kommentarer:

monaelisabeth sagde ...

hej Berit
skal da lige love for du har fået gang i pindene ..
Du har ret - vejret kommer ofte til at bestemme hvad vi lige kaster os ud i. Lige nu er det mest sommertoppene jeg tænker i - men der ligger også masser af uldgarn og venter.
Det bliver spændende at følge dine projekter..
hilsen Mona

Eva sagde ...

Du er da for vild på de pinde.

Godt, at man kan sidde ude om aftenen p.t. Så kan der vel nås nogen pinde:)

Kirsten Amstrup sagde ...

Det er så dejligt med nye strikketrøjer, skønne projekter, du har sat på pindene.
Min "Lyse nætter" skrider (langsomt) frem, der er langt op til ærmegabet på den hele-vejen-rundt-brede-bul, synes jeg, men jeg glæder mig mere og mere til at få den.
Det er en skøn lys grøn farve, du har fundet til din udgave.

christunte sagde ...

Måske er der noget i luften. Jeg er også klar til at starte 5 ting mere op....
Det er skønt at begynde på noget nyt!

Lea sagde ...

Dejligt med sådan en opstartsfase efter at have været strikkemonogam!!

Lyse Nætter er skøn og det er en superlækker farve du har valgt til din - og godt at få lidt nye farver ind i garderoben.

Lin sagde ...

Ih, det er ikke saa'n naar projekterne maser sig paa hihi. Det lyder herligt alt det du har gang i. Rigtig god pinse.

Uldbegavet sagde ...

Lækkert med nye projekter, jeg er også fristet, men strikker helt monogamt på rækkevidde i øjeblikket. Det er nogle søde ting du har gang i. Dejlig grøn farve til de lyse nætter.

Irene sagde ...

Fine ting du har gang i.

Gitte sagde ...

Du er lige som os andre :-) Håber du har nok pinde......

Strikkeheksen sagde ...

Spring du bare ud, Berit - jeg har altid vidst du var polygam ;-)

Dejlige projekter du har gang i og sød lille gave til én i klassen :-)

Sylvia sagde ...

Hei Berit
Ja, det hadde vært hyggelig om vi sees på Strikkefestivalen, sammen med de andre "pigerne".
Jeg har 3 jobbdager igjen før jeg reiser. jeg gleder meg så meget!

Anonym sagde ...

Hmm is anyоnе elsе еnсountering ρroblеms with the images on this
blοg loaԁing? I'm trying to figure out if its a problem on my end or if it's the
blog. Αnу гespοnses
woulԁ be greаtly appreciаted.

mу web-ѕіte :: iphone dev team