Jeg skal selvfølgelig have strikket flere, og nogle af dem bliver også gaver her inden påsken kommer. Sådan er det vist med mig. Meget af det, jeg strikker, ender som gave hos nogle andre.
Det samme gælder for disse to "ugle-ting" - en Who? hue og en ugle til anhængertrækket. Gaven var bestilt af min mor til en fælles bekendt, som fejrede rund fødselsdag her i weekenden. Når man nu er helt vild med ugler, så er det jo lige sagen. Det forlyder, at han blev glad for sine nye "ugler".
Børnene pyntede æg med kokos, guld og sukkerkrymmel.
Vi har haft en hyggelig weekend, hvor vi passede vores venners datter (forældrene skulle med til samme runde fødselsdag). Vi har spist god mad, ungerne har leget, set film og vi lavede marcipanpåskeæg med flot pynt. Og tænk jer, kl. 21.30 i går gik de frivilligt i seng og snorksov inden vi kunne nå at sige godnat!? Der må have været sovemiddel i deres lørdagsslik :-)
Ved kældertrappen overraskes jeg hvert år af de smukkeste anemoner.
Søndag aften er sofa, tv, strik og et dejligt kig ud i haven, som Lars idag har puslet i. Den blev klippet og ryddet op i, og jeg blev så glad indeni, for det er så sjældent, at han har tid og overskud til havearbejde. Noget han førhen gjorde mange timer om ugen. De timer bliver nu brugt på værkstedet!
Fru Pil ser stadig sølle ud, men der er blade på vej. Mini-påskeliljerne er derimod i fuldt flor ligenu.
8 kommentarer:
Fine æg du har fået lavet og det er da fint at dine strikkerier kommer ud i verden og spreder glæde :-)
De er fine og næsten ikke til at slå i stykker. Hvad mere kan man forlange?
Sikke nogle fine æg, du har lavet!!!
Dejligt at kunne glæde andre med så fine gaver som dem, du laver - men jeg må vist erkende at jeg bare er en ego-strikker, der helst strikker til mig selv......
Sikke fine æg. De stribede er da helt seje. Jeg må have fat i bogen til næste år (jeg når det simpelthen ikke i år). De er rigtig god til små gaver.
Skægt med de strikkede påskeæg,
Og herligt med forårshaven.
Jeg måtte også lige en tur ud :)
Hvor er de bare søde. Jeg kommer altid for sent til påskepynteri og det er ærgeligt. Er du helt sikker på at der ikke var bare lidt sovemiddel i det slik?????:-)
Anemoner, ih, jeg får helt hjemve suk.
10 år med bøjle, jamen for hulen da. Jeg bliver helt flov over at vræle for mine tre.( okay det er nu nok mere de 4ooo€ siden han nu ikke kunne gøre noget alligevel. Surt show.)
Jeg skal love for at du er kommet i påskemood.... sikke nogle skønne æg. Og arne og Carlos er jo fantastiske, dejligt du også nød dem :-9
Jeg må gå til bekendelse: Jeg kan hverken holde julekuglerne eller påskekuglerne ud, men det er et skønt billede af dig sammen med den ene af de herrer :-)
Lyder som om I havde en rigtig dejlig weekend og nu venter en ny allerede forude - håber den bliver lige så god :-)
Send en kommentar