søndag den 11. september 2011

Tara

Først vil jeg sige jer tusind tak for alle de fantastisk søde kommentarer til Eskildsø. Til gengæld for min "tyvstart" på modellen, skulle jeg give feedback til Annette D og så holde mund og ikke offentliggøre før i august. Nu skal jeg i gang med flere af de dejlige modeller i hendes nye bog, men hvilken skal jeg mon vælge???

Efter Eskildsø, som var et ganske stort projekt, har jeg ikke rigtig kunnet finde ud af at komme igang med noget nyt. Valget faldt dog på Tara fra "Mere feminin strik". Tørklædet er næsten færdigt, og skal være mit bidrag til Irenes veninde, som har været så sød at låne os sit sommerhus på Fanø, når Strikkesøstrene inden længe sætter kursen mod Strikkefestivallen.



Tara er et smalt, fint tørklæde, med en sød lille blondekant. Jeg har valgt råhvidt alpaca, så det passer til Tines pulsvarmere og alt muligt andet. Jeg strikker i Drops Alpaca og har taget ud indtil det ene nøgle er brugt op og tager nu ind, imens jeg strikker nøgle nr. to op. Så min version bliver med en blød spids, hvor opskriften foreskriver, at man strikker et stykke "ligeud" midt på tørklædet.

6 kommentarer:

Kirsten Amstrup sagde ...

Nej, det er ikke helt nemt at vælge i Ø-bogen, for der er rigtig mange spændende modeller og dermed rigtig mange gode efterårs- og vintertimer i den bog.
Hvor Eskildsø klæder dig godt! Og Tara ser ud til at være en dejlig gave.

Strikkeheksen sagde ...

Det ser da ud til at blive fint, Berit :-) Jeg har lige lavet en halsedisse - så hun får da en del strik med i sin kurv :-)

Nu er der ikke længe til ;-)

Lykke sagde ...

Sikke en lækker kurv det bliver til! Et tørlæde i alpaca - mums :-)

Fru Kahr sagde ...

Det ser dejligt ud:-)

Helle : sagde ...

Det bliver en rigtig fin gave, som jeg bestemt tror at modtager bliver vild med.

Tine sagde ...

Det bliver simpelthen så smukt!
Det bliver en rigtig god kurv vi får afleveret :-)