mandag den 11. april 2011

God tid, havearbejde, barselsstrik og nørderier

Det begynder efterhånden at kunne mærkes herhjemme, at vi selv kan prioritere, hvornår der skal arbejdes og hvornår der skal gøres alle mulige andre ting. Farmand arbejder selvfølgelig meget, men jeg har bedre mulighed for at rykke lidt rundt på mine opgaver, så forskellige aftaler med skole, tandlæge, indkøb osv. kan passes ind i dagene.

Vi har dage, som er travle og dage, hvor der er lidt ekstra god tid, som idag, hvor vi skulle et smut ind til byen for at passe en lægetid og for at købe tøj til den årlige skolefest. Det tog ikke lang tid for ungerne at blokke mig for en tusse til tøj ;-), men man skal vel se ordentlig ud til skolefest! Og med let aftensmad og godt vejr er det jo en fornøjelse at kunne sidde på terassen med en kop kaffe og et par blade, fordi der er mere tid til tingene nu.

I weekenden fik vi samlet det sidste af Fru Pils hår op fra græsplænen (læs: 8-9 trailerlæs!) og da vejret jo artede sig fra den pæne side, var det næsten en fornøjelse at lave havearbejde. Så nu er græsplænen ryddet og fruen står majestætisk i midten. Vi spejder stadig efter de første nye kviste....


Lidt strik er det også blevet til:
Et lille barselssæt, som min søster bestilte torsdag aften. Futterne havde jeg på lager og den lille vest, slog jeg straks op til og den blev færdig til en film fredag aften.


Faktaboks:
Model: Inderst Inde af Lene Holme-Samsøe
Garn: Arwetta Classic, farve 512
Forbrug: 47 gram
Pinde: 3 mm bambus
Hot or not: Tja, sammen med et par bittesmå futter er denne vest næsten blevet standard-barselsgave, så den er bestemt hot.

Striberne strikker jeg også ufortrødent videre på og er nu godt på vej med 1. ærme. Det er ubetinget TV-strik og der er ikke meget nyt i opskriften, som er en klassisk raglan-model.


Søndag var jeg på Nørd-kursus (for det er jo det vi er, ikk?) hos Tøndering Strik. Det var Annette Danielsen, som viste modellerne fra sin kommende bog, "Kunsten at strikke en Ø", frem. Som altid er der spændende modeller iblandt. Jeg har meldt mig under fanerne til at prøvestrikke en model, men hvilken skal holdes hemmeligt indtil sidst på sommeren. Men kan man lide AD's strik, er der bestemt noget at glæde sig til! Og så var min strikkesøster, Birgitte, også tilmeldt - hyggeligt!

Til slut må jeg lige vise, hvad Emil brugte lidt af weekenden til ( nørderier igen ;-)  ):


En LEGO-mand og -dame. Han med Dannebrog og hun med en slikskål i den ene hånd. De kan bevæge armene og er vel ca. 20-25 cm høje. Sjove, ikk?

4 kommentarer:

Helle : sagde ...

Dejligt at læse at tingene er ved at være på plads igen. Ja vejret har jo vist sig fra en skøn side her i weekenden, din have ser jo skøn ud og træet jo blevet sommerklippet :-)

Skøn barselsgave du har strikket, hvor er den sød i den røde farve.

Din trøje ser lovende ud !

Spændende hvad du skal prøvestrikke !

nynne sagde ...

Det lyder ti at I har fået dejlig ro på familien - og tid til at nyde det hele
Ser spædt med på dine billeder af pilen - mon ikke snart der kommer lidt kviste på toppen.
Skøn farve til en lille vest :D

Fru Knudsen sagde ...

Ja, den vest er super. den har jeg strikket jeg ved ikke hvor mange gange.
Har du lagt mærke til, at de faste læsere er kommet igen, sådan vupti, ja jeg forstår ingenting.
Nu når vi taler om det må jeg vist hellere blive fast læser på din blog, jeg surfer jo alligevel fordi den

Lin sagde ...

Saa koerer den igen. Herligt nar der kommer "ro" og orden over det hele. 8 laes "haar" hold da helt op. Det bliver helt spaendende at se det foerste skud.