lørdag den 19. marts 2011

En lille hyggelig fibertur



Irene og jeg tog et lille smut til Ry - her i formiddag. Det var en rigtig hyggelig og intim stemning der mødte os. Vi stødte ind i indtil flere bloggere, og nåede at sludre med mange af dem. Rundt i rummet var mange spændende boder med smykker, garn, filtede ting og sager og meget andet spændende. Ann underholdt bagest i rummet med åben strikkecafé; hun underviste bla. i sin verdensberømte Moebius og i kunsten at strikke sokker på rundpind med magic loop. Der var i løbet af dagen flere workshops. I dag var vi kun på et kort besøg, men jeg kommer bestemt tilbage næste år, hvis begivenheden gentager sig.




Fristelser var der rigtig mange af, men jeg holdt mig i skindet. Irene fik købt noget lækkert håndspundet, lilla garn.



I eftermiddag skal vi til fødselsdag hos min lille niece, Sine. Hun skal have lidt hjemmegjort tøj; Den lille vintage-kjole, en blomstret tunika, en sommerkjole og en hindbærrød cardigan, som jeg besluttede at strikke torsdag aften kl. 22.00, fordi farven lige matchede stoffets røde blomster. Selvom jeg forsøgte ihærdigt i går aftes, er den selvfølgelig ikke blevet færdig, så den må blive afleveret lidt senere.

11 kommentarer:

Ellen sagde ...

Sikke søde gaver. De skal nok gøre lykke, færdige eller ej. God dag.

Anonym sagde ...

super flotte gaver du har lavet. Den lilla kjole, hvor er mønstret fra?
mvh Susanne

Kludemutter sagde ...

Dejligt at se noget nyt, det kan man bruge.Hyggeligt ser der ud i Ry.
Fine ting den lille niece skal have.

Yt.

Mariann sagde ...

Hvor er de fine, for ikke at sige yndige :-)
Niecens mor kan da ikke andet end, blive rigtig tilfreds med sådan en fin gave.

Tine sagde ...

Sikke da nogle fine gaver du skal give din niece.
Jeg er sikker på både hun og moderen bliver glade :-)

Sikke da en dejlig tur, du og Irene har haft.
Jeg er lidt misundelig ;-)
Men jeg trængte til en dag uden planer.
Til gengæld ses vi jo imorgen!

Ann sagde ...

Hvor er de søde, de to lace-sager. Det bliver spændende at se den røde færdig.
Det var rigtig hyggeligt at se jer idag.
Jeg har sendt en mail til dig BERIT ;-)

Fru Kahr sagde ...

Sikke flotte pigegaver. De må da kunne gøre enhver lille pige glad:-)

Det ser ud til at du og Irene havde en hyggelig tur.

Vi ses i morgen.

Strikkeheksen sagde ...

Det var da også lige lovlig ambitiøst med den cardigan ;-) Men sikke fine gaver den lille pige får, nuttet og absolut bedårende :-)

Godt at I havde en god tur, jeg håber også det bliver gentaget, så jeg kan få en chance :-)

Vi ses i morgen :-)

Merete sagde ...

Sikke nogen skønne gaver. Jeg er bae vild med den røde trøje. Sikke en hyggelig tur du og Irene har været på.

Lin sagde ...

Sikke en tur. Hvor ser det bare hyggeligt ud.
Dejlige smaa ting du forkaeler niecen med.

Gitte sagde ...

De er så fine de 2 sæt. Rigtig skønne farver.
Jeg er sikker på at den røde cardigan snart er færdig.

God bedring ;-)