torsdag den 16. november 2006

Velkommen...

Endelig så min blog dagens lys. Opkaldt efter min første strikkebog "Ret og Vrang" - en rigtig 70'er-agtig sag, men ikke desto har den fulgt mig siden. Forhåbentligt får jeg snart fyldt bloggen med lige så mange spændende og inspirerende indlæg og billeder om mine håndarbejder, som de mange piger, jeg har fulgt i blogland gennem de sidste mange måneder.

Projekter ligenu:
  • Ugler i rød Duo (barsels-/julegave)
  • Lysblå ribbluse fra Garnstudio til mig selv
  • Sjal i brunt Rema-mohairgarn fra "Skønne Sjaler" (UFO)
  • Flerfarvet ribbluse med snoning til datteren i Kitten Mohair
  • Gråt "sovesæt" til min nevø fra "Under et"

Planlagte projekter:

  • Japansk Rib i æblegrøn
  • Miyake i lys brun

Desuden er der lidt igang på symaskinen engang imellem, bl.a. en frakke med strikket krave fra det nye blad "Kreative Kvinder".

Når jeg engang har fundet ud af hvordan man lægger billeder ind kan I få indblik i min strikke- og syverden. Lad mig høre jeres kommentarer, if any....!

1 kommentar:

Julie sagde ...

Hej Berit,
Tillykke med bloggen, jeg glæder mig til at se billeder af alle de dejlige projekter, du har gang i ;-)

KH Julie