tirsdag den 30. juli 2013

Øf! / Oink!

Det er nok ikke gået jeres næse forbi, at jeg pt. har en mindre ordre på diverse dyr mm til Musikskolen.

Sidste skud på stammen er en stor, tyk gris :-)




As some may have noticed, I working on an order for several stuffed animals etc. For the Music School.

This time a big, chubby pig :-)


- Posted using BlogPress from my iPad

onsdag den 17. juli 2013

Alpaca, alpaca, alpaca..

Direkte fra alpacaens hjemland har jeg endnu engang været så heldig at få forsyninger!
Need I say more? :-D



Og den fineste souvenir i form af en nøglering med en hæklet blomst (alpaca igen...) og de fineste, indfarvede frø fra junglen.



Jeg har sagt tusind tak og glæder mig til at udvælge de helt rigtige projekter til det lækre garn. :-)
- Posted using BlogPress from my iPad

torsdag den 11. juli 2013

Twinkle, twinkle little star på dansk

Endnu en produktion til Musikskolen. Denne gang til en dansk udgave af Twinkle, twinkle little star:



Fra den fjerne mælkevej,
ser en stjerne ned til mig.
når jeg blinker op til den,
blinker den til mig igen.
når jeg lukker øjet i,
er vor blinkeleg forbi.

Jeg har hæklet i bomuldsgarn efter DIY herfra.

Den store stjerne er til musiklæreren og de små har hul til fingeren, så børnene kan "blinke" med hver deres stjerne imens de synger.

Er der nogen i blogland, som kender en anden tekst til denne sang???


- Posted using BlogPress from my iPad

tirsdag den 9. juli 2013

Lady Marple og ondets rod

Man må sige, at jeg for tiden får glæde af det danske sundhedsvæsen. I sidste uge endnu et besøg hos lægen, mandag undersøgelse på Ortopædisk Privathospital Århus, idag opstart hos ny fysioterapeut, i morgen MR-scanning. Ondets rod er lægerne enige om, nu mangler bare afklaring af omfanget. Diskusprolaps med føleforstyrrelse og manglende refleks i venstre arm! Øv!

Men, hvis jeg er flittig med træning, har "skuldrene i baglommen" og ikke løfter "nogetsomhelst", så er der håb om betydelig bedring uden mere drastiske indgreb.

MEN har fået en forstående fysioterapeut. Jeg må GERNE strikke! Min strikkepause gav ingen lindring og nu hvor jeg igen strikker, er der heller ingen tegn på forværring, så hvis jeg bare passer på, sidder ordentligt, ikke løfter arbejdet og holder pauser indimellem, har hun dermed forhindret, at jeg ikke også bliver skør!



Så jeg strikker som flere andre i blogland Lady Marple i den skønne Peru-alpaca, jeg fik sidste år. Farven er denne gang mørk rød = yndlingsfarve!

- Posted using BlogPress from my iPad

søndag den 7. juli 2013

Harry Humlebi

Endnu engang har jeg lavet et tøjdyr til Musikskolen:

Sig goddag til Harry Humlebi, en meget sød humlebi, som ikke kan stikke, men til gengæld er tyk, rund og meget venlig.



Opskriften har jeg fundet på Ravelry.

Hæklet primært i 8/8 bomuldsgarn på hæklenål nr. 4 og monteret med ledning i følehornene, så de kan bøjes i facon og rulleøjne. Harry måler ca. 14 cm fra rumpe til isse (ekskl. følehorn).


- Posted using BlogPress from my iPad

lørdag den 29. juni 2013

En sej heks!

Endelig, endelig kunne vi fejre, at Lene (Strikkeheksen) har færdiggjort sin uddannelse og rundet sin 50-års fødselsdag (det er jo ikke til at se!).



Strikkesøstrene drog i formiddag mod Aalborg og blev mødt med det dejligste smil, som kun kan sidde i ansigtet på een, som efter lang tids flid og slid nu endelig kan unde sig selv lidt fri- og strikketid.

Vi blev trakteret med den lækreste frokost, dernæst var det strikketid, og da Lene kom ind med kagen til eftermiddagskaffen, så sofaen hurtigt sådan ud:



Ikke så sært, for hun serverede den skønneste mandelbund med creme af flødeskum, marscapone, vanille og marinerede jordbær. Mums, siger jeg bare!



Det var dejligt at være Søstrenes selskab, selvom et par stykker ikke kunne være med i dag.



- Posted using BlogPress from my iPad

tirsdag den 18. juni 2013

Easy as Pie

Jeg er så småt startet med at strikke lidt igen - forsigtigt...

Fra lageret fremdrog jeg et nøgle honninggult Blackhill Højlandsuld fra Garnudsalg.dk og fandt opskriften på dette sjal på min uendelige to-do-liste:



Opskriften er fundet på Craftsy.com. Sjalet hedder Easy as Pie og vejer bare 65 gram. Det er ikke et stort sjal, men har en god størrelse, hvis man vil bruge det som halsklud også. Og nemt er det, som navnet antyder.

Et rødt Easy as Pie er allerede på pindene, denne gang i morbærsilke fra lageret. Jeg fik strikket lidt på det under weekendens Garnstafet i Århus. Et fremragende arrangement, som afholdt i det skønneste vejr.

Begge sjaler skal bruges som gaver.


- Posted using BlogPress from my iPad.