Cornwall - Knit-Frocks & Guernseys - Del III

Byen Polperro har et lille bymuseum, som beskriver byens lange historie som havneby med fiskeri og smugleri. Endnu er der et par fiskekuttere i byen ud over hobby-bådene, som nogle gange om ugen lander fisk, som primært anvendes i byens restauranter og pubber.

Smuglerne har i århundreder brugt den klippefyldte Sydengelske kyst til at smugle forbudte varer og stoffer ind i England. Kysten er fyldt med naturlige havne, klippefremspring og grotter, som er det perfekte skjul for smuglerne. På museet så vi alle mulige og umulige forsøg på at gemme varer i sko, bøger, stokke og den kendte med småpakker, der sluges og forhåbentlige kommer hele ud igen....

Og så kommer vi til det væsentlige for denne blog:
Museet viste også lidt om den gamle strikketradition med strikkede sweatre til søens folk. Kvinder og piger lærte fra en ung alder at strikke. De yngste strikkede kanterne i rib eller glatstrikning, de lidt ældre bullen i glatstrik og så overtog de erfarne, ældre kvinder strikning af mønsterdelen, hvor strukturmønstre og snoninger gjorde hver enkelt sweater helt speciel. Hver familie eller by havde traditioner for deres helt egne mønstre.

To strikke-piger med de lange metalpinde

Historien var næsten helt gået tabt, men så tog den engelske strikker Mary Wright "garnet" op og kontaktede ældre mennesker i fiskerbyerne rundt i Syd-England. Ved hjælp af deres hukommelse og enkelte fund af gamle sweatere på lofter mm., fik hun rekonstrueret mønstre og designs. Mønstrene blev nemlig videregivet fra mund til mund fra gamle til unge og var således ikke nedskrevet på papir. Det resulterede i en lille, men meget interessant bog, som jeg købte på museet. Den kan i øvrigt købes lige her!

Garnet er et noget kradst 5-trådet uldgarn, spundet på en særlig måde, og med en meget tæt strikkefasthed (28 m på 10 cm på pind 3) opnår man en næsten vind og vandtæt sweater, som mændene kunne have på ude på havet. Garnet var primært marineblåt, men nu om dage kan man få garnet i råhvidt, rødt, mellemblåt og marineblåt.

Smuk udsigt over den indre havn

Drengene fik også sweatere, men de blev strikket rigeligt store, så bullen næsten nåede knæene, og ærmerne kunne let forlænges nogle pinde, idet maskerne samles op i ærmegabet og ærmet strikkes oppefra. Slidte kanter og albuer kunne således også forholdsvist let repareres.

Knit-Frocks/Guernseys var ganske vist arbejdstøjet, men blev også brugt som den fine sweater, når familien skulle foreviges eller der var fest i byen. Mon ikke det gav lidt status at have en smukt strikket sweater på; så havde man en kone eller datter, som var dygtig udi husfliden... ;-)

I byen Polperro var der ved folketællingen i 1851 registreret 28 strikkere, hvilket betød, at disse kvinder levede af at strikke knit-frocks/guernseys. Dette var en måde at forsørge sig selv og familien, når mændene var på havet i lang tid. I begyndelsen af 1900-tallet fik en kvinde fra 2 shillings 6 dimes til 3 shillings 6 dimes (12½ til 17½ pence) for en perfekt strikket sweater afhængig af mønstrenes sværhedsgrad, og hvis der var blot én fejl i arbejdet, faldt prisen til blot 2 shillings (10 pence). Der findes billeder af navngivne kvinder fra byen Polperro, som stående på byens høje klipper, stod og strikkede, imens de ventede på at mændene skulle komme hjem fra havet. Når mændene kom hjem, blev der ligeledes strikket, når fiskene blev landet og pakket på havnene. Så samledes byens folk på havnen til sladder og samvær.

billede lånt fra internettet

For at arbejdet ikke skulle være for tungt at holde, blev det fastgjort til forklædet med en såkaldt "fisk" af træ og garnet blev fæstnet på en stolpe eller et hegn. Kvinderne brugte meget lange metalpinde på ca. 40 cm og strikkede rundt, som når man strikker strømper. Rundpindene var jo ikke opfundet dengang :-). Sweateren er designet således, at man strikker så meget som muligt rundt og der kun er ganske lidt montering til slut; Bullen strikkes nedefra og der tages ud til en kile under ærmerne. Når bullen er færdigstrikket, samles der masker op i ærmegabet, og maskerne på kilen sættes på pinden. Der tages ind i kilen igen, og ærmet strikkes oppefra og ned. Designet var stort set standard, men blev varieret med ribkant, glatstrikket kant med ombuk mm., og så de berømte mønstre øverst på bullen, som ofte blev gentaget øverst på ærmet. Men der var og er jo i virkeligheden frit slag, så sweateren bliver helt dit eget design.

Polpero's stejle gader og smalle gader!

Jeg blev inspireret og håber at have gengivet historien nogenlunde korrekt til inspiration for jer!

Cornwall & Knit-Frocks/Guernseys - del II

På turen til Cornwall købte jeg som sagt garn mm.

Målet for turen var byens lille garnbutik og byen museum, hvor jeg havde læst, at man kunne få en lille bog af Mary Wright om de lokale Knit-Frocks (også kaldet Guernseys/Ganseys).

Desuden købte jeg et par strikkemagasiner, som også kan fåes i DK, men noget billigere var de i England.

Det hvide garn er suuuperlækkert, økologisk uld og alpaca. 400 gram købte jeg og til en billig pris, da garnet udgår.

Det røde garn er det klassiske garn til Knit-Frocks. Et noget krads garn, som gør blusen vind- og vandtæt med et meget tæt strikkefasthed.

Traditionelt strikkes de berømte Knit-Frocks som sweaters og i marineblåt garn, men jeg planlægger at lave en udgave til mig selv som cardigan, fordi det måske er mere praktisk. Garnet kradser noget, men en cardigan har man jo for det meste over noget. Og jeg kunne ikke lade være med at købe dette originale garn i yndlingsfarven, fordi historien bag fiskermændenes sweatere er så spændende. Mere om det i næste indlæg!

Cornwall & Knit-Frocks/Guernseys del I

Efter et par dage med opsamling af diverse gøremål efter ferien, er jeg nu endelig klar til at give den første beretning fra Cornwall. Et smukt og spændende sted, og så ovenikøbet med store strikketraditioner.

Vi tog flyet til Stansted Airport og straks efter landing fik vi hold på "kareten" (8-seater Mercedes Vito), som skulle bringe os og vores gode venner til Plymouth, hvor en middag på en restaurant på The Barbican og en enkelt overnatning på Sydney Guest House ventede. Vi kunne straks se, at Plymouth skulle besøges igen senere på ugen, men næste morgen gik turen videre til vores feriehus "Fiddler's Green" i Polperro.

Polperro er en idyllisk og smuk, lillebitte fiskerby i Cornwall, hvor vi hurtigt fandt ud af, at bilen skulle parkeres udenfor byen, for gaderne er både smalle og stejle.

Hvor stejl og smal "vores" gade var fandt vi hurtigt ud af, for vi fik bilen kørt ned til huset ad en meget stejl gade og fandt ud af, at den ikke kunne være i carporten. Vi læssede af og mændene tog mod til sig og fik bilen videre gennem den ensrettede gade, hvor de til slut måtte slå sidespejlene ind og tilbage var der kun plads til lakken!

Efterfølgende parkerede vi på toppen af bakken og gik ca. 1 km op til bilen, hver gang vi skulle bruge den. Hvad der var af udfordringer mht. bilkørsel, blev derimod hurtigt opvejet af den fantastiske udsigt, der mødte os, da vi trådte ind i vores rummelige og skønne feriebolig; fri udsigt over byens naturlige havn, fisker- og fritidsbåde, slusen, klipper og grotter og det meste af den lille by, hvor der hele tiden var liv og hvor tidevandet hele tiden sørgede for at udsigten ændrende sig. Nogle gange kom en lille hyggelig badestrand til syne, hvor et par grotter bagved gav eventyrlyst til børnene, og bådene i havnen stod på havbunden. Nogle gange steg vandet helt op til kanten af de små fiskerhuse nederst i havneområdet.

Byen var fyldt med hyggelige restauranter, butikker med specialvarer og....den lillebitte garnbutik, som også handlede med krystaller og puslespil. "Alternative Polperro" fik besøg af mig nogle gange og indehaverne var hjælpsomme og flinke! Der blev indkøbt små strikkegadgets og lidt garn; 400 gram Ethical Twist, som er 70% økologisk uld og 30% alpaca samt 800 gram af den traditionelle Guernsy 5-ply, som skal blive til en version af områdets meget traditionelle fiskertrøje. Jeg har beskrevet trøjerne en smule her, men kan love, at jeg vil berette mere detaljeret senere, for jeg blev bidt efter et besøg på byens museum og køb af en lille bog om Cornish Guernseys & Knit-Frocks. Det fortjener dog sit eget indlæg, så jeg holder spændingen lidt endnu....

Man kan lære om strik i Cornwall

Netop hjemvendte fra Cornwall, Sydengland, kan jeg love fine billeder og strikkehistorie i de næste par indlæg. Følg med her på kanalen i de næste dage...

Ribstrikket cardigan med krydsede masker

Midt i alle de andre projekter, kom jeg pludselig i tanker om, at min søsters fødselsdag nærmer sig med hastige skridt. For et stykke tid siden lovede jeg at strikke en ny bluse til hende, og hun studerede bøger, hæfter og garn et par gange. Valget faldt på den flotte ribstrikkede cardigan med krydsede masker fra Charlotte Tønderings "Bohemestrik". Garnet er 1 råd petrol Højlandsgarn fra Hr. Weller og 1 tråd Drops Lace i sort. Det giver et mørkt, dramatisk udtryk, som jeg rigtig godt kan lide. Garnkombinationen er super - let og luftig.

Den får fuldt gas inden vores ferie, for når vi kommer hjem er der kun 10 dage til at strikke færdig i, så jeg vil prøve at nå så langt som muligt. Og det lader til at rib ligger godt i mine hænder, for jeg har fået strikket bullen næsten indtil ærmegabene siden i lørdags, nu skal den have de sidste cm i aften, så jeg kan få arbejdet delt.

I virkeligheden er farven nok lidt mørkere.

De krydsede masker i let strakt udgave, så de bedre ses :-)

God mandag aften!

Direkte fra Peru

Emil har en god ven, som pt. bor med sin familie i Peru. De er nu hjemme i DK for en stund, og så kan jeg jo kun glæde mig over at have min egen private garnimportør direkte fra fra alpacaens hjemland:

30 nøgler baby-alpaca i farverne grå, råhvid og rød
5 nøgler "almindelig" alpaca i råhvid
5 nøgler "almindelig" alpaca i sort

Jamen altså! Der er jo basis for de skønneste ting, når garnlageret bliver suppleret med sådan nogle luksusgarner. Intet mindre en fantastisk! Jeg har sagt tusind tak, kan I tro!

Jeg var på besøg til kaffe idag, og ud over garnet, kunne de fremvise trøjer, huer, vanter, sjaler og tæpper i det lækreste alpaca. Lækkerhedsværdien var høj!

Emil har også fået uld i form af en langhåret lama med den blødeste pels OG peru-hue. Jeg har fået strenge instrukser om at holde fingrene fra den ;-) (sæt nu jeg gav mig til at spinde den bløde uld til garn, så kræet blev skaldet!).

I skal heller ikke snydes for et billede af Sisyfos-toppen, som trods alt blev fin. Nu mangler jeg bare et par træsko-sandaler, så kan jeg blive helt retro-chick :-)

Beklager de mørke billeder, men jeg kunne altså ikke vente til dagslyset i morgen...

I morgen tager jeg på udflugt sammen med et par andre damer - målet er Silkeborg, som alle I andre.... Vi ses derovre!

Sisyfos - kender I ham?

Sisyfos er i græsk mytologi en helt og konge af Korinth, søn af Aiolos og Enarete. Han var dømt til i evig tid at rulle en sten op ad en bjergside. Hver gang han næsten er ved toppen, ruller stenen fra ham og ender ved bjergets fod. Han må så begynde forfra igen: et sisyfosarbejde.

I Pinsens varme gik jeg i garnlageret for at finde bomuldsgarn, og fandt nogle bløde nøgler Katia Jamaica, som jeg for længe siden fik i gave af Anita fra Strikkesøstrene. Der fulgte en opskrift med i gaven på en top med fint hulmønster. Garnets farver changerer i retro-farverne nougat, karamel og råhvid.

Og hvor har jeg kæmpet med den; Jeg har ikke tal på det antal gange jeg har trevlet op og strikket MANGE pinde om igen. Øv!

Nu nærmer det sig slutningen og så irriterer det mig grusomt, at man ikke laver en opskrift med lige fordeling af hulmønsteret på hver side af V-udskæringen. Endnu en optrevling og så lidt fiflen med antal indtagninger for at mønsteret tager sig nogenlunde ens ud på begge sider af halsudskæringen må der til.

Noget der derimod lykkedes idag, var et Yvonne-kostume til Emil. Han var inviteret til Kendis-party hos nabopigen, så mor måtte til symaskinen. Jeg fik syet kostumet på bare 3 timer, da jeg først måtte til Århus for at købe stof, margueritter (de skal jo til) og hvide ballerinasko til knægten. En rødhåret paryk, kunne jeg derimod ikke opdrive. Men blev han ikke flot alligevel?!?

Slutteligt vil jeg vise jer den sjoveste tulipan fra vores have. Et af kronbladene er ikke vokset normalt og tulipanen tror vist nærmere, at den er en orkidé... ;-)

Nu vil jeg strikke retro-toppen færdig og så finde et godt strikketøj til i morgen, hvor Strikkesøstrene mødes hos Gitte. Det glæder jeg mig til!!