Jeg skal selvfølgelig have strikket flere, og nogle af dem bliver også gaver her inden påsken kommer. Sådan er det vist med mig. Meget af det, jeg strikker, ender som gave hos nogle andre.
Det samme gælder for disse to "ugle-ting" - en Who? hue og en ugle til anhængertrækket. Gaven var bestilt af min mor til en fælles bekendt, som fejrede rund fødselsdag her i weekenden. Når man nu er helt vild med ugler, så er det jo lige sagen. Det forlyder, at han blev glad for sine nye "ugler".
Børnene pyntede æg med kokos, guld og sukkerkrymmel.
Vi har haft en hyggelig weekend, hvor vi passede vores venners datter (forældrene skulle med til samme runde fødselsdag). Vi har spist god mad, ungerne har leget, set film og vi lavede marcipanpåskeæg med flot pynt. Og tænk jer, kl. 21.30 i går gik de frivilligt i seng og snorksov inden vi kunne nå at sige godnat!? Der må have været sovemiddel i deres lørdagsslik :-)
Ved kældertrappen overraskes jeg hvert år af de smukkeste anemoner.
Søndag aften er sofa, tv, strik og et dejligt kig ud i haven, som Lars idag har puslet i. Den blev klippet og ryddet op i, og jeg blev så glad indeni, for det er så sjældent, at han har tid og overskud til havearbejde. Noget han førhen gjorde mange timer om ugen. De timer bliver nu brugt på værkstedet!
Fru Pil ser stadig sølle ud, men der er blade på vej. Mini-påskeliljerne er derimod i fuldt flor ligenu.