fredag den 2. maj 2014

Stjerner på trøjen

Et evighedsprojekt er færdigt!

Tænkte, jeg lige ville strikke en fin trøje til min niece i fødselsdagsgave (hun havde fødselsdag i marts), men jeg glemte at hun ikke længere er en str. to år, som man lige kan høvle af på en uge.

I morgen kommer hun på besøg, så de sidste par stjerner er broderet på og lynlåsen syet i her til aften. Så kan hun endelig få trøjen!

Grundopskriften har jeg fundet i Femina, men har lavet den om til cardigan, så den er mere anvendelig.


Fakta:
Opskrift: 1001 nat bluse med stjerner, str. 6 år
Garn: Sisu fra Sandness (3 nøgler lys grå, en rest sort og neon-pink til broderi)
Pinde: KnitPro, 3 mm
Ændringer: Har strikket som cardigan med smalle forkanter og isyet lynlås.
Hot or not: jeg synes, den er blevet meget fed, og så må vi jo håbe, at niecen også synes det :-)

God fredag aften og weekend til jer alle!


- Posted using BlogPress from my iPad

fredag den 25. april 2014

Nanook

Påskestrikkerierne blev koncentreret om Heidi Kirrmaier's skønne cardigan Nanook. De sidste pinde blev strikket i aftes og den begrænsede montering blev klaret her i eftermiddag, og nu i næsten tør tilstand må jeg erklære den som en succes!




Fakta:
Opskrift: Nanook af Heidi Kirrmaier fundet på Ravelry, (str. L1)
Garn: 1 tråd Blackhill alpaca og 1 tråd Blackhill højlandsuld i lys grå fra lager
Pinde: KnitPro 4,5 mm rundpind
Forbrug: ca. 115 g alpaca og ca. 200 g højlandsuld (gætter jeg på)
Ændringer: Ingen - har strikket lige efter opskriften.
Hot or not: Absolut superhot! Den har været nem at strikke; mønsterdelen strikkes først og resten er ren TV-strik. Den passer perfekt(!) og er blevet dejlig blød efter vask.


- Posted using BlogPress from my iPad

tirsdag den 15. april 2014

Påske(strikke)planer

Om 24 timer er der udsigt til flere fridage i sammenhæng. Det sker ikke ofte!

Men der skal familiehygges inde og ude. Hunden skal med på luftetur ved skov og strand. Vi skal have lammekølle og forloren hare - og æg i flere variationer. Vi skal holde filmaften med pocorn, slik og chokolade.

Og jeg er i mit hoved ved at planlægge hvilke projekter, der skal fornøje mig i påsken:

- Gerda, den feminine guernsey-trøje af Lene Holme-Samsøe
- Gul/grå colourblock oversize t-shirt, inspireret af Susie Haumanns Electric Blue
- En hæklet danseprinsesse
- En hæklet regnbue med tilhørende sol og regnsky
- et gult/gråt sjal i Wollmeise.




Hvor mange dage er det nu påsken varer....?



- Posted using BlogPress from my iPad

torsdag den 10. april 2014

Traktor John

Må jeg præsentere:



- Posted using BlogPress from my iPhone

fredag den 4. april 2014

Posten kom med pakker!

Idag var postbudet særligt velkommen! Og han var tilmed af den flinkeste slags med smil på læben og tid til en fredagshyggesnak :-)

Første pakke kom fra Ellen, som sendte mig den smukkeste garnholder, lavet af hendes dygtige far! Ovenikøbet var der i pakken lækre påskeæg - mums!



Endnu engang tusind tak Ellen!


I pakke nummer to var der lækkerheder fra Wollmeise. De skal bruges til et sjal eller tørklæde til mig selv. Grå og gul er for tiden yndlingsfarver!






Se, det var jo ikke den ringeste måde at slutte ugen på!

Må I alle få en dejlig weekend!


- Posted using BlogPress from my iPad

mandag den 24. marts 2014

Arvingen

En meget tyk og liiidt stor Arving er blevet færdig, men mon ikke den kan finde anvendelse på hundelufteture her i foråret. Ellers kender jeg én, som ofte ønsker, at jeg strikker for stort :-)


Jeg har strikket i Drops Andes og brugt knap 10 nøgler.

Se, den er da beregnet til hundeluftning, ikke? (Balou lagde sig straks til rette... ;-))


- Posted using BlogPress from my iPad

tirsdag den 11. marts 2014

Wish me luck...

Nyt strikketøj er startet op!

- Electric Blue fra Susie Haumanns Blue Notes
Jeg strikker dog i gul og grå (en kombination jeg er vild med for tiden)

- Arvingen
Lysegrå landeplage af Pia Hernø

Jeg håber på bedre held med disse projekter :-)




- Posted using BlogPress from my iPad