Ja, tro det eller ej - jeg var i haven i dag for at hjælpe til med at fjerne diverse grene og blade fra vores kæmpestore piletræ og flyvske blade fra vores elefantgræs, som skærmer og rasler hyggeligt ved terrassen. To hele trailerlæs blev kørt væk!
Havearbejde er ellers ikke noget jeg nyder, men vi må hjælpes ad, nu hvor Lars' arbejdsdage er blevet lidt længere. Og så giver det god motion for musklerne mange steder i kroppen kan jeg allerede nu mærke!
Mere motion blev det til, da Emil og jeg cyklede en tur over til Moster I for at bytte cykler - hun skal til at cykle langt på arbejde og dér passer min lidt aldrende Centurion bedre end hendes Bedstemor-cykel. Emil fik også varmet godt op inden han om to uger skal hve én ugentlig dag i "udeskole" i en dejlig skov sammen med sin klasse. Et projekt som de også var en del af i efteråret og det må siges at være en fantastisk mulighed for at lære om natur, matematik, dansk og idræt mm. i det fri. Vi får en flok trætte, men glade børn hjem disse dage.
Lørdag var jeg også deltager i et hyggeligt strik-in hos Anita (uden blog). Jeg havde medbragt kameraet, men glemte fuldstændig at tage billeder. I kan se beskrivelser og billeder flere steder, bla.
her,
her og
her.

Og til slut men ikke mindst: Mai har lavet disse flotte maskemarkører til mig i dag. Jeg troede, jeg skulle købe mig til flere, men det viste sig at vi havde materialer til 20 stk i gemmerne. Det er jeg superglad over, for det er Mai da helt ferm til, ikk'?